Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
343
Andengang den svundne Old!
Hevnen kommer. Asken raver,
Naar den falder, den begraver
E d e r til en evig Død.
Ygdrasills Rod, som hvælver sig over Midgard, favner det
synlige Rum, og ligesom paa den, funkle de Lys der lære Os at
maale Tiden.
Himlen og dens Lys, Dag og Nat.
Fædrene kaldte, ligesom Vi, Jordens underlige Hvælving
Himmelen; men i den senere Tid synes de at have antaget flere
end en. I det mindste nævnes i Gylfeginning to over den neder
ste : Aundlangr og Vidblain, og Skålda har ni. *)
Ymers Hoved, Hjelmen som Dværgene: Nord og Sønder,
Øster og Vester bære, ere blandt de Tilnavne, der i den pro
saiske Edda gives Himlen.
Om Sol, Maane og Stierner, siger Vola, at de fore vildt om
kring i Luften, indtil Aserne gave dem stadig Gang paa Him
len, for at Dage, Aar og Alder derefter kunde regnes.
I Grimnismal siges, at Aserne satte Svalin det skinnende
Skiold for Solen, samt at Hav og Jord vilde brænde, hvis det
faldt fra. Heraf sluttes vel med Føie, at dette Lys ei ansaaes
skabt af Aserne, da det ellers maatte passet med det Øvrige.
Alting bliver derimod konsekvent naar Vi tillægge Solen en
anden og ældre Oprindelse; thi da var den beregnet for hin
Verden der skulde blevet til, hvis Aserne havde opfyldt deres
Bestemmelse, og det er intet Under, at dens usvækkede
Straale vilde tænde den Pindeverden, som byggedes af Ymers
Krop. Saaledes indse Vi ogsaa hvorfor en tredobbelt Vinter,
uden nogen Sommer imellem, skulde gaa foran Ragnaroke ; thi
naar Solen ved Tidens Ende var trukket tilbage, da bleve kun
paa Himlen det skinnende Skiold og Stiernerne som ei kunde
varme. Svag blev Lysningen, og denne Tidspunkt fik derfor
Tusmørkets Navn.
Nu kunne Vi ogsaa indse at Vola taler Sandhed, naar Hun
siger, at af Surturs luende Sværd skinner Valguders Sol.
I Vaftrudnismal siges, at Fenris sluger Solen, men at Hun
*) Vindblain, Aundlangr, Vidblain, Vidfadmi, Hriodr, Hlyrnir, Gymir, Væt-
mimir og Skatyrnir. Udentvivl er dette Munkevisdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
