Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
349
hvorigennem den især yttrede sig. Efterhaanden overflyttedes
Kraften fra Guden til Hammeren, saa Man troede at med
denne maatte hin næsten ganske tabes. *) I Vaftrudnismal
nævnes Mjølner førstegang, og i den prosaiske Edda siges at
den stedse vender tilbage til sin Eier, hvor langt den end ka
stes bort. Tilsidst syntes Man ei at Hammeren var nok til at
forklare Thors Daad, og i de senere Skjaldekvad og den pro
saiske Edda tillægges Ham derfor endnu en Styrkegjord (Megin
gjardur), der kan fordobble Hans Kræfter, ret som om de
kunde fordobbles, og et Par Jernhandsker til at tåge om Ham
merskaftet med, som om det var at befrygte, at Huden ellers
gik af Hans Haand. Oprindelsen til Styrkegjorden er imidlertid
let at finde; thi temmelig gammel har den Mening været, at Thor
kunde, efter eget Tykke, bortlægge og atter iføre sig Asastyrken.
En Gjord, som spændtes af og paa, syntes ret beskuelig at kund
gøre denne Evne, og først sildig antog Man den Urimelighed,
at Gudens Styrke forøgedes naar Han idrog sig Gud dom s
styrken.
Saaledes stræbte Menneskene at udrive Kraften fra Gudernes
Inderste, for destobedre at se den, og begrebe ikke, at, naar
Dette lykkedes Dem, maatte de afkræftede Guder falde, og
den fraskilte Kraft staa tom og betydningsløs, som Fantasiens
vilkaarlige Skabning.
Kerren (Vognen) og Bukkene omtales i Tryms og i Hymers
Kvæde, men først i den prosaiske Edda nævnes Bukkene
Tangnjostr og Tangrisner. Det er vel uvist om denne Vogn til
lagdes Guden ene for at motivere Tordønnet, eller tillige fordi
ingen Hest troedes at kunne bære Ham, hvilken Tro synes at
have avlet hint Sagn i Grimnismal at Thor maatte gaa til
Thinge, medens de andre Guder rede.
Thors Borg nævnes i Grimnismal: Thrudvangr, hvori Salen
Bilskirnir med 540 Gulve. **)
Frei tillagdes et Sværd, som ingensteds nævnes, men som
Skirners Kvæde lærer at have været af stor Vigtighed, da det
synes at være Udtrykket for Freis Delagtighed i Asastyrken.
Hans Borg kaldes i Grimnismal Alfheim og siges (mærkeligt
nok) at være gi vet Ham af Guderne i Tandfe. Samme Kvad
tillægger Ham det bedste af alle Skibe: Skidbladnir, og siger at
*) Bevis herfor findes i Tryms Kvæde. Se foran pag. 48. [= Side 280.]
**) Da Thrudvangr (Thrudheim) betyder Folkenes (Heltenes) Verden, er det
vel kun et andet Navn paa Valhal, ligesom vist alle Gudeborge i deres Oprin-
delse tænktes at ligge der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
