Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
363
Galder tillægges i Vegtams Kvæde Odin og maa da henføres
til Aserne. Denne Konst synes fornemmelig at have bestaaet i
at kunne beherske hvad Vi kalde det Døde, og var et Slags Vers.
Med Galder vækker Vegtam Hel, og dermed vil Volen Gro ud
lokke Stenstumpen af Thors Pande. Det er ikke klart, om det
var herved, eller ved Seid at Sværde døvedes, men at Ild dølge
des ved Galder siger Odin i Runekapitlet.
Spaakløgt (spågand) synes at have været to Slags, hvoraf det
Ene angik Jordlivet i Tiden, og meddeltes af Odin, det Andet
Guderne selv, som eiedes af Norner. *) Dog synes Jetterne og
saa at have været fremsynede.
Galder og Spaagand synes at være det der almindeligst til
lagdes Voler; men naar Vi se, at Seidkonen Gulveig ogsaa kaldes
en Vole, nødes Vi vel til at antage, at det (i det mindste fra
først af) var et Fællesnavn for alle Kvinder, som besadde mere
end sædvanlig Kløgt og Kraft. **)
Den prosaiske Edda siger, at der ere flere Norner end hine
Tiende, og det saadanne som komme til hvert Barn der bliver
født, og skabe Alder. De Første af Disse ere gudkyndige, Andre
af Alfæt og atter Andre af Dværgeæt, saasom der siges :
Meget usambaarne
Kalder jeg Norner
Ei har De Æt sammen :
Somme ere Askunger, ***)
Somme Alfunger,
Somme Dvalins Døttre.f)
Gode Norner skabe god Skebne,og naar Uheld rammer Mænd,
da volde det de onde Norner.
Have Nornerne (som Saxo vil) nydt Tempeldyrkelse, er det
vel deres Præstinder som have udgiort Nornernes Underarter,
) Til denne Forskæl beføies Vi, ved at se, at Hærfader uddeler Spaakløgt,
og at dog Aserne selv raadspørge de Skebnekyndige.
**) Navnet Vole (vala) kender Man ei Betydningen af, og gætter snart paa
Val, snart paa velia (at vælge) ja endog paa volvo. At volo hos Inderne bety-
der Kraft, vil, dersom Slægtskabet mellem Dem og Os bevises, bedst forklare
Navnet. — I Vegtams Kvæde kaldes Hel en Vole.
***) Her bør udentvivl læses asungar, thi Askungerne ere alt forhen om-
talte, og ved Asunger maa da vel Valkyrierne forstaaes.
f) Dette Vers findes nu i en af Sangene om Volsunger (Fafnismal) og var
det sitert herfra, kunde Striden om Ælden og Originaliteten af de historiske
Sange i Edda paa en temmelig let Maade afgøres ; men det er udentvivl sitert
af Grimnismal, hvor det før har staaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
