Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelwets Undergang
409
Hel Mange tro jo ikkun paa sig selv,
Dem straffer du dog ei min Fader,
Enddog langt mer de håane Asers Magt.
Taus sad den Gamle.
Hirdmændene.
Hører du, Konge!
Thyra den Elskede,
Dannemarks Trøst!
Hører du Sønnen,
Knud den Elskværdige,
Dannemarks Haab!
End tav Kongen.
Knud.
Du tier, Konge ! du vil ikke høre.
Saa hør da Regnar Lodbrogs Ætmand her:
Jeg sværger ved de rige Valhals Guder,
At selv jeg før mod dig skal løfte Sværd,
Og før skal Odins sultne Fugl mig slide,
Før jeg skal se Klakharald lagt i Baand.
Hirdmændene.
Hører du, Konge !
Skjoldungen sværger,
Ti nu ei længer!
Gorm.
For gammel er nu Leirekongen vorden,
Da han maa tie i sin egen Hal,
Og tale kun, for Budet at genkalde
Som han har givet; men jeg mærker det,
Min Stol nu hælder som de gamle Guders.
Min egen Søn, min Knud, som troer
Paa sine Fædres Guder, ved dem sværger
At bære Vaaben paa sin Fader.
Klakharald! gaa! jeg ei min egen Æt
Vil øde, ikke Troldens Spaadom sande.
Harald Blatan.
Du sagde, Fader! du var blevet svag,
Og til en rørig Medhjelp kan du trænge;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
