Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
423
Alt under hviden Lin, og brune Mjød
I Hornet øse, det til Kæmpen række?
Valkyrierne jo i Odins Sal
Fremgange saa, og aldrig end Man hørte
Einherier at glemme daglig Strid.
Ei er jeg snild i Maal som Sigvald,
Og tier gerne, naar som Kloge tale ;
Men her mig tykkes dog et Ord
Jeg og maa lægge til: jeg fæsted
Mig liden Tove, hun er væn som Faa,
Dog hid jeg drog for Manddoms Daad at øve.
Palnatoke.
Ja, Brødre! Kæmper! I har Ret,
Hel underlig kan denne Lov og synes,
Jeg grubled længe, nødig vilde jeg
Den fagre Lænke sønderbryde,
Ei har jeg sønderbrudt den, sagte
Jeg løfted ikkun Led fra Led.
I Borgen her maa ingen Kvinde være,
Kun tyende Nætter maa i Rad
Sig Nogen selv fra Borgen fjerne,
Men Høvdingen, som skarp i Syn,
Maa dybt i sine Kæmper skue,
Vil stundum dog om Vinterstid
Tilstæde den, hvis Mod er øvet l,
Hvis Hug er fast, som er en Mand,
At dvæle hos sin Mø, sin Kvinde.
Dig, Sigurd! Nordens ægte Søn,
Og Sigvald ! snild i Raad og Tale !
Jer vil jeg lære, hvi vor Borg
Maa lukkes tæt for hver en Kvinde.
Valkyrier i Odins høie Sal
Frembære Mjød, ja endnu mere:
Folkvangers Mø i kærlig Favn
Indslutter Kæmpen, som har elsket.
Jeg fordum sad i Stefners Borgesal,
1 B: prøvet.
Sigurd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
