Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
446
Palnatoke.
Engang du var paa Gæsteri
Hos mig, Kong Harald ! dig til Hæder
Jeg tømte Hornet alt for dybt,
Og praled da af mine Konster.
Den ene har jeg maattet vise jer,
Nu vil I ogsaa se den anden
Og aldrig jeg mit Ord vil rykke ;
Men først I dog en tredje Konst
Skal se: hvordan jeg Sværdet løfter,
Og Isser kløver. Faa af jer
Skal se mig løbe ned af l Kullen.
Støttende sig mod Væggen løftede han det dragne Sværd.
Nu komme den som eier Mod
Til mig at tåge ! kommer Ingen,
Da kommer jeg, og tag dig da
I Agt, Kong Harald !
Frem traadte Gunnar med draget Sværd og mælte:
Bolde Kæmpe!
Med Undren har jeg hørt og set
Din djærve Tale og din hele Adfærd.
Din Jævning har du ei i Norden, thi
Dig Odin gav, hvad han en Mand kan give,
Men har du undsagt lydt paa Thing din Drot
Da i hans Sal du mod ham Sværdet blotter?
>
Palnatoke.
Ei har jeg det, men hvem er du,
Som tør mig saa til Regnskab kalde?
Gunnar.
Jeg er som du en Mand fra Nord,
Vist ei saa vældig, gudeyndet,
Men dog en Mand, som ræddes ei.
Skal Blodet her i Salen strømme,
Da skal det første være mit,
Om ikke dit.
1 B : ad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
