Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
491
Kan det vel være, du er her?
Din Krop er dog endnu lidt ældre.
Fjølnir.
Ja Konge ! jeg har aldrig havt
For Skik, paa egen Mag at tænke.
En Tjener skal jo tjene, og kun slet
Det sømmer sig for ham sig selv at raade.
Mit Øie mente at det fik sit Lys
For vel at agte paa min Konges Øie,
Og prøved aldrig paa at lukke sig,
Saalænge det saae Kongens aabent.
Saa tjente jeg i tiende Snese Aar
Kong Harald, saa jeg Svend vil tjene.
Svend.
Det kan jeg lide, Gamle! saa jeg vil,
At alle mine Mænd skal tænke.
Fj ølnir.
At Alle skulle tjene dig saadan,
Som de din Fader Harald tjente?
Om Palnatoke dig nu tjente saa,
Som Harald, var du dermed tjent?
Svend.
Hvordan? jeg er jo ikke Harald.
Sig mine Hirdmænd : de kan gaa !
Kom saa igen !
Enstund sad Kongen og grublede frem og tilbage, som Sæd er hos vaklende
Naturer, og paa det Sidste vilde han høre sig selv, for at vide, hvad han tænkte.
Hvor det dog løber
Mig rundt i Hovedet! jeg veed
Ei om det Mjøden er, som avler
De sære Tanker i mit Sind.
Men Toke har mig jo opfostret,
Og gjort til Konge. Skam dig Svend !
Fjølnir.
Du sagde mig jo, Herre Konge!
Jeg skulde komme hid igen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
