Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergång
502
Ved Aftenstid? Dog — var det endog saa,
At Kristus kunde vinde her i Norden,
Da stander Jomsborg dog, og kan dens Kæmper
End ei, som er min faste Tro,
Indsætte Odin i sit Odelsrige,
I deres Æt dog vist et Skin af Nord
Skal leve evig.
O d i n k a r.
Evig, Daare!
Det vorder lagt i Høi med dig.
Palnatoke.
Saaledes stode disse gamle Stene
Igennem mange hundred Aar,
Naar Storme sused gennem Skoven
Og rev fra Jord den stærke Eg,
Da stode de, kun Mossets Trævler
For Vinden svaied hid og did.
Saa kan vel ogsaa Jomsborg stande,
Den store Sten, som jeg har reist;
Thi den har ingen Rod i Jorden,
Den staar kun paa den, og først da,
Naar Jorden revner, kan den synke.
O d i n k a r.
Ja du har sagt det, Spaadom er din Trods,
Thi som jeg stod og stirrede mod Himlen,
Da saae jeg underlige Stjerneskud
Og sære Syner, som mig Aanden siger
Stadfæste dit forvovne Spaadomsord.
Ja, Jorden skal sit Svælg oplade,
Og der skal Jomsborg synke ned,
Og vore Ætmænd skal ei vide,
Hvor fordum stod den stolte Borg.
Naar da en Saga dem fortæller
Om denne Nat og dine frække Ord,
Da skal de korse sig med Gysen,
Og knæle dybt i Støv for Krist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
