Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
514
Som sloges om et Kvindfolk. Sigvald
Dem vilde skilt; men fik kun onde Ord.
Hurtig greb Vagn Tokes Sværd fra Knagen og vilde ile ud, men Odinkar
traadte for ham.
Det er forbi. Da Bue Digre hørte
Hvorom de stred, han fluks dem begge dræbte,
Og overtraadte Loven selv
For at ei Loven skulde overtrædes,
Jeg ser, du havde samme Sindelag.
Vagn.
Maaske. Men sig! hvad vil du her?
Odinkar.
Mit høie Kald mig driver rundt i Norden,
At bringe Folket Daab og Kristendom,
Jeg fremmerst søger mine egne Frænder
Og Palnatokes ædle, djærve Æt.
Derfor jeg kom, med dig jeg vilde tale,
Og lære dig den Sandhed, jeg har lært.
Vagn.
Og mener du, jeg vil din Lærdom nemme?
Odinkar.
Det veed jeg ei, det veed allene Gud,
Men jeg raaa tale, selv for døve Øren.
Dog, Palnatoke hørte mig, og du,
Det veed jeg, lyster ham at ligne.
Vagn.
Han hørte dig, men troed * dig dog ei.
Odinkar.
Han troed * dog at Kristus vilde seire
I Nord, paa Jomsborg ene stoled han,
Det er forbi. Hvorpaa vil du nu stole?
Vagn.
Paa Aserne og paa min egen Kraft,
Om Alle tabe, jeg dog vist skal vinde,
1 B: troede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
