Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
516
I fare hen at øde Hakons Magt
Og eders Guder kæmpe mod sig selv.
Vagn.
Nei, nu som altid, Aser imod Jetter,
Thi Håkon er ei Asers Ven, han skal
Forgaa, men Aser bo paa Norrigs Klipper.
Odinkar.
Det mener du, fordi du ei begriber,
At underlige ere Herrens Raad,
Naar Jordens Magter sig mod Kristum sanke,
De dog allene tjene Himlens Gud.
Vagn.
Hvem er den Himlens Gud, og hvem er Krist?
Odinkar.
I disse Ord, hel faa, du spørger, Frænde !
Om Alt, hvad der er noget Spørgsmaal værdt.
Du stævner kæk til Mimers rene Kilde
Som sprang af Jord ved Kristi Guddoms Bliv ;
Med viet Haand jeg dyre Drik dig rækker,
Og beder Gud, du føle maa dens Kraft,
Saa klart du ser, hvad ei du kan begribe !
Den Himlens store Gud, som jeg dig nævned,
Han var, da Intet var, hans Aandepust
Hensvæved over tomme Ginnunggab l,
Det klare Lys da skinned i det Høie
Og i det Dybe vælted Bølgen sig;
Men Jorden blev imellem begge løftet,
Med Træer, Dyr og spæde Urter fyldt.
Da skabte Herren i sit eget Billed
En Mand af Jord og med sin Guddoms Aande
Han gennemvarmed, styrked Jordens Gud;
Af Mandens Kød og Ben en Kvinde
Til helligt Samfund blev af Herren skabt
Og derfor lever Kvinden kun i Manden,
Og føler kun, hvad Manden tænker kæk.
1 />’: Den Himlens store Gud, foruden Hvem
Slet Intet var, Han i sin Vælde
Kun mæled over tomme Ginnunggab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
