Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
530
Tredie Samtale.
Jomsborg.
Sigvald og Astrid sådde paa Bænk, og hans Arm var snoet om hendes Midie
Sigvald.
O! mere glad var Svibdag ei, da kærlig
Han Menglad holdt i stærke Kæmpearm ;
Ham Nomen bød at vandre kolde Veie,
Men Veien endtes hos hans Venneviv;
Saa maatte jeg og vandre kolde Veie,
Men Veien endtes hos min Venneviv.
Astrid.
Som Menglad sad jeg ogsaa her i Borgen
Og vented paa mit Ønskes Fugl, som fløi ;
Han kom igen, og jeg var fuld af Gammen,
Nu er jeg det ei længer.
Sigvald
Og hvorfor?
Astrid.
Fordi min Fugl, som fløi til Strid mod Høgen,
Ei kunde tvinge den, og kom dog hid
Igen med alle sine skønne Fjedre,
Og uden Spor af Høgens Klo.
O ! da du gik af Badet op, min Sigvald!
Da ledte Øiet smaalig efter Såar,
Og da jeg tørred dig, jeg stirred
Saa fast paa Klædet, thi jeg mente dog
Jeg skulde se * lidt Blod, jeg vidste,
Du kom fra Striden, hvor Saamange faldt,
Mig tyktes, at du maatte være saaret,
Før du forlod de djærve Kæmpers Lig.
Sigvald.
Hvi vil med Sligt du spilde nu vor Gammen?
Sig Freia Tak, fordi hun frelste mig !
Du tro’r dog ei, jeg flygted, som en Niding !
1 B: seet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
