Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
535
Sigvald.
Aslak! Endrid!
Hvi nøle I ? hvi gribe I ham ei ?
Aslak.
Fordi vi kende Bjørn. Kan du l huske,
Hvordan det gik ved Haralds Arveøl ?
Hvis ei, saa gak, og grib ham selv.
Med haanlige Lader udgik Bjørn af Salen, og ingen Mand rørte sig fra Bænk.
Astrid.
Saa er du da ei længere min Sigvald!
Du er kun Loke i min Sigvalds Ham.
Som Freia, da hun Othar 2 mer ei saae,
Jeg nu maa gange over Skov og Hede,
Med Graad paa Kind, min Sigvald at oplede.
Fyen.
Ene stod Vagn, sørgmodig og grublende for Palnatokes Høi ved Midienat.
Vagn.
Nei, der er intet, intet Valhal mere,
Saa lød jo fordum, Toke! dine Ord!
Og nu mig tykkes, at jeg altid hører
Dig mæle saa igennem Høiens Muld.
Nei, der er intet Valhal mer, thi Håkon
Ved Jetters Hjelp har vundet Seier,
Og Jomsborgs Kæmper faldt, og Jomsborg selv
Er ikke mere til, en Røverhule 3
Den atter nu er vorden. Toke! ak!
Hvi lærte du mig, at der var et Valhal?
Jeg gik saa trøstig, kæmpende, fordi
Mig tyktes Liv og Kamp var eet paa Jorden,
Og uden Gru jeg tænkte paa den Stund,
Da Liv og Kamp fik Ende, Døden seired.
Men nu ! jeg saae et Glimt af Guders Liv,
Jeg saae et Skin 4 igennem Ragnaroke,
1 B indskyder: vel. 2 B. Odur. 3 B: Røverkule. i B: Glimt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
