Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
544
Og Sigvalds Mænd ham dræble, ei af os
Var Nogen nær, og da vi kom til Stedet,
Var Sigvald flygtet fra vor visse Hevn,
Men Vagn med Døden droges som en Kæmpe.
Han bød os flytte hid sit Lig,
Og bringe dig hans sidste Hilsen;
Jeg røgtet har mit Ærende, det var
Mit Livs det tungeste ; nu fluks
Jeg skynder mig et bedre at udrette :
At rive Sigvald Hjertet ud af Liv,
Til ringe Bod for dræbte Frænde.
O d i n k a r.
Dit Hjerte krympes i de sidste Slag,
Det ser jeg grant, vil du ei lettes
I Dødens Strid ved Kors og hellig Daab ?
Ingeborg.
Mig tyktes godt, det Lidet jeg har hørt
Om hviden Krist, og gerne vilde
Mit Hjerte vende sig mod 1 ham;
Men Vagn var ikke Kristen, jeg vil være
Hos ham. — Min Søn, ak ! han er faderløs
Og moderløs nu bradt, du er hans Frænde,
Vil du ham træde i Forældres Sted?
O d i n k ar .
Jeg vil.
Ingeborg.
Saa dør jeg rolig.
LidenToke knælede grædende ved Faders og Moders Lig, for ham stodOdinkar
O d i n k a r.
Almægtige, Barmhjertigheders Fader!
Nedsku i Naade til din Tjener her,
Og til den Spæde, som paa Jord nedknæler!
1 B: til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
