Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546
OPTRIN AF NORNERS
OG ASERS KAMP.
(1811.)
Imellem Udgivelsen af disse Optrin og de foregaaende ligger Hoved
begivenheden i Grundtvigs Liv, hans rystende Sjælekamp og kriste
lige Opvækkelse i Vinteren 1810—11, som kuldkastede hele den
ual"*hcdcnskc Anskuelse hvorefter han hidtil hflytte t?enkt na skrevet 1.
Allerede i Efteraaret 1810 opgav han sin store Plan, »at ofre sit
Liv og sin Kraft til at rejse paa Hedenolds Gravhøj en talende Sten«.
I Nytaarsgaven I dun na optog han et Brudstykke af det begyndte
Værk, »Skemtesagaen« Ti rfing, og skrev derom i Fortalen, som er
dateret den 5. December 1810: »Fortællingen var egenlig bestemt
til i Samfund med tyende lignende: om Heidrek og Odins Komme
til Norden at udgøre et Hefte af mine Optrin af Nordens Kæmpeliv ;
men af Disse udkommer neppe flere fra min Haand end det om
Volsunger og Niflunger, som tilfældige Omstændigheder have for
sinket, men som hele Sommeren har ligget næsten ganske færdigt
til Trykken, og ventelig udkommer i næste Aar. Vil Nogen spørge,
hvi jeg saa hurtig forlader det gamle Norden, hvor jeg dog gjorde
Anstalter til et saare varigt Ophold, da tilstaar jeg frit, at det hver
ken er, fordi jeg troer, at Billeder fra Hedenold ere ulystelige, eller
fordi jeg erkjender mig, under andre Omstændigheder, udygtig til at
give saadanne; men fordi en Kristen i nærværende Tid maa have
vigtigere Sysler, end at tolke Syner, som i en saa upoetisk Tid de
Fleste maa gabe over, og som ei kunne bidrage synderlig til Sjælens
Frelse, der trods al Latter af den nedsjunkne og forvildede Flok,
dog stedse maa være det en kristelig Skribent nærmest har for Øje ;
thi hvad nytter det et Menneske, om han endog vandt og kunde til
egne sig den ganske Verden, naar han tog Skade paa Sjælen?«
Senere fik Grundtvig, som man kan se af Fortalen til Norners
ogAsersKamp, et endnu strængere Blik paa sin tidligere Syslen
med Hedenolds Sagn og følte sig derfor drevet til at tilsætte »kriste
lige Slutninger«, som kendelig har skadet Fremstillingens Harmoni
1 Jfr. Holger Begtrup: «Grundtvigs kristelige Opvækkelse» (1899).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
