Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
589
I tunge Balg min Lænd, som usel Træl
Jeg kun en Bue veed mod Hjort at spænde,
Og ramme Ulven med det lette Spyd.
Ak, jeg har sovet, Barn jeg kun har været
Til denne Dag, jeg gik i Ledebaand,
Naar Sværd jeg kræved, rakte Man mig Keppen,
Og taalig red jeg paa den, red til Hel,
Men nu er ogsaa Barndomstiden omme,
Paa anden Hest jeg Valhal vist skal naa.
Regin.
Hvi raaber du saa høit i Skoven her,
Som om du vilde Stormen overbyde?
Sigurd.
Det vil jeg ogsaa, jeg er mer end den,
Den bryder Eg og løfter høie Bølger,
Men farer kun, naar fule Thurseørn
Med Vinger slaar og stilles naar han hviler.
Jeg Størke har til Eg og Jord at ryste,
Den er min egen, virker, naar jeg vil,
Thi fri jeg er af Asarod oprunden.
Regin.
Hin gamle Ørn du ei maa skælde saa,
Og ikke saa med egen Størke prale,
Var det dig selv, som med din Vinge slog,
Og Vinden reiste, som nu i dig suser?
Dog, ung du est, og end ukiendt med Livet,
Ja det mig tykkes fast, som om i Dag
Du mærked først, at der er Liv i Kroppen.
Ei underligt, at Kilden sprudler saa,
Da nys den brød med Magt igennem Jorden,
Men siig mig dog, du vakkre Ungersvend !
Hvad Forsæt har du alt i Dag undfanget,
Og avlet og opfostret, thi ret vel
Jeg mærker, det har faaet tidlig Manddom,
Denstund det mæler alt saa høit og djærvt.
Sigurd.
Hvor kan du spørge? er du ei den Samme,
Som mig i Morges lærte store Sagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
