Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
597
Mig bæres for, at noget Ondt har rammet
Min Elskede, min Eneste, i Skov.
Thora.
Ei maa du, Dronning, saa med Frygt dig ængste ;
Din Sigurd gangen er at bede Dyr ;
Jeg selv ham saae i Morges ryste Spydet,
At kaste det i Luft, som er hans Sæd,
Og gribe det med Snilde. Efter Hjorten
Og Ulven er han drevet dybt i Skov,
Ei før ved Solesæt han mindtes * Tiden,
Og med den tunge Byrde gaar han mere sent.
Hj ordise.
Du vil mig trøste, mægter det dog ikke,
Jeg veed, hvad som forborgent er for dig,
Den tunge Lov, der over Slægten hviler.
For Intet ei jeg stævned hid til Nord,
Ei kunde jeg i hine Egne dvæle
Hvor mig Uvætter tyktes overalt
Til Undergang den stolte Slægt at lokke,
Og dog det rinder mig saa tit i Hu,
At Norner bygge over alle Lande,
Og at forgæves kun jeg skjuler mig.
Thora.
Der er din Sigurd, glæd dig nu ! Men se !
Han har ei Vildt, han haardelig fremfarer,
Og bær i Haanden Hælvten af et Sværd,
Hvor Øiet tindrer over røden 2 Kind !
Jeg frygter selv at noget Sært er hændtes.
Hjordise.
Ja visselig.
Sigurd.
O, siig mig snarlig, Moder!
Hvor dulgte du min Faders gode Sværd?
For længe har det hvilet under Mulde.
1 B mindes. 2 B: blodrød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
