Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
Anden Samtale
Gnytahede. 1
Sigurd.
Er end vi ikke nær ved Ormehulen 2 ?
Ei meget veed jeg være mere fælt,
End saa at vandre paa den nøgne Hede,
Som er sin egen Grændse, hvor for Græs
Og fagre Urter, ikkun tørre Stilke
Af Jorden rage frem med hæslig Lød,
Af Sort og Rødt en fæl og sælsom Blanding,
Som om et Hav af eddret Ormeblod
Var rullet over, havde Saften tæret,
Og bredt sin Farve ud til Aldres Gru 3 ;
Vil Øiet løfte sig, en skaldet Høi,
Ei mindste Træ, er hvad det møder.
Re gin.
Hvor du er blevet 4 mod i Hu!
Ei tænkte jeg, en saadan dygtig Kæmpe
Saa kunde længes efter Hvidt og Grønt.
Det Røde er jo dog hans egen Farve ;
Det Sorte, som er mænget lidt iblandt,
Kan lede ham til smukke Alvorstanker
Og minde ham om Enden paa hans Daad,
Om sorte Jord, som skal hans Hænder tørre,
Naar han har tvættet dem i røde Bad.
Ei sandt? naar Tingen saa med Kløgt udlægges,
Da kvæger Synet af den brune Lyng.
Sigurd.
Du onde Jotun ! du er bange for
At jeg skal glemme, hvor det er jeg vanker,
At her jeg ganger mellem Blod og Død,
For dig at tjene, trods min Moders Kvide.
Re gin.
Saa lød din Tale ei, da førstegang
Du løfted Gram og haarde Ambolt kløved,
i B: Gnyta-Heden. 2 B: Ormekulen. 3 B: Lyst for Hel. 4 B: bleven.
610
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
