Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
635
Saa overfyldt af Gammen og af Angest ;
Jeg skjalv ved hvert et sagte Vindepust 1,
Jeg frygted fluks, at Vingen skulde løftes,
Og hvælved over Fjedrene min Haand;
Men mere sød var dog min største Angest,
End al den Glæde, jeg har havt paa Jord.
Grimhild.
En saadan Drøm er let at lægge ud :
Du fager est, og voksen udi Alder,
En Kongesøn har hørt dit store 2 Ry,
Og kommer snarlig for til dig at beile.
Men hvorfor est du vel saa sorrigfuld?
Gudrun.
Hvorfor? ak Moder! om jeg brast af Sorg
Ei var det underligt ; thi Drømmen endtes
Saa gruelig, saa sørgelig for mig.
Du kender Sagnet om den underlige Mø,
Som sover brynjeklædt paa Hindarfjeldet,
Mig tyktes, hun var vaagnet op af Dvale,
Og mødte mig i Lunden, som jeg gik ;
Saasnart hun Falken saae, med onde Størke
Hun rev den af min Haand, og fluks
Med Sværd hun Hovedet afskar, med Latter
Hun sugede hans varme Blod.
Jeg stod som Træerne omkring mig, ei
En Lyd jeg mægted at fremføre;
En Ulveunge sprang mig op i Favn,
Enddog mit Hjerte var hos Falken, maatte
Jeg kysse, kæle for det lede Dyr,
Og før jeg vidste det, stod mine Brødre
Ved Siden, Ulveungen sprang,
Og rev dem Hjertet ud af Livet.
O Moder! Moder! brat jeg da opvaagned,
Forfærdet sprang jeg nøgen op af Seng,
At finde dig. O, kunde du mig trøste !
O, vilde du ! jeg veed, du eier Kløgt,
Men og jeg veed, du er mig ikke god;
O, tænk dog paa, jeg er din egen Datter!
Aandepust. B: din Skiønheds.
i
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
