Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
640
Men hist er Kæmpen alt, jeg har ham seet,
Der kommer han, hvor mandelig han ganger!
Hvor løfter han sig ikke høit fra Jord,
Og skygger over dine Sønner, Gjuke!
Hel hvast er Øiet, længe ei derpaa
Jeg stirre kan, det er som Ild gik ud
Derfra, hver Jotun at fortære ;
Men det skal lukkes, lukkes haardt i Laas,
Udslukkes skal den onde Ild i Høien.
Og dette Øie er Gudrunes Lyst!
Jeg språk af Harme vist, om ei jeg mægted
At hævne mig; men skjul dig, Harme, nu
I Krogen, som er inderst i mit Hjerte!
Og spiller paa min Læbe, søde Ord !
At jeg ham dysse kan og daare.
Velkommen fra det Fjerne, Ungersvend !
Navnkundig mer end hundredaarig Kæmpe !
Man seer, at du est groet op i Nord
Iblandt de høie, klippestærke Ege,
Og ingen vist, som er dig lig i Alder,
Dig sprang forbi i Størke og i Vækst;
Du stander her imellem mine Sønner,
Som mellem Buske staar den ranke Ask,
Og skyldigt er det, at de dig bør tjene.
Men vilde du af Høimod Brodernavn
Dem skænke, glæded du en Moders Sind,
Da turde jeg og nævne mig din Moder,
Og mens fra Hende, den Lyksalige, som dig
Har avlet, vidt adskilt du vanker,
Du kunde kvæges ved den kære Lyd,
Som kaldte frem de svundne Dages Minder.
Sigurd.
Fra Læben strømme liflig dine Ord,
Og hvis den Bæk, som flyder, er udsprungen
Af Hjerterod, jeg er velkommen Gæst;
Men ei jeg svare kan, som du mig beder,
Thi Modernavn er mig en hellig Lyd,
Og ei med den jeg kan en Fremmed hilse.
Ei har jeg Brødre, men jeg havde to,
Enddog jeg aldrig saae dem her ilive,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
