Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
Hvad var det vel, som førte Brynhild hid?
Hvad var det vel, som Gudruns Kummer avled?
Hvad var det nu, som Gunnar atter drev
Fra Borgen ud at friste nye Farer?
Hvad vorder Enden? ødt er Sigurds Slægt,
Og fanges Gunnar, maa jeg Sværdet løfte.
Og falde ventelig med ham;
Hvem skal da raade Sigurds røde Ringe,
Og hans det tit saa dyrekøbte Guld?
Skal da igen en Jotunorm maaske
Paa vilden Hede over Skatten ruge?
Ja selv den Kærlighed, som grusom mig
Vil byde Livets Glæder at bortkaste
For Gunnars Skyld, kan jeg vel elske den ?
Grimhild.
Min Søn ! tag hurtig denne Runestav !
Lad sadle Ganger, som kan rappest løbe,
Og lad en Svend til Hunekongens Borg
Med Staven ride, saa han ikke nøler,
Thi dyrt er Gjukunger hvert Øieblik.
Hogne.
Hvorledes, Moder, hvad skal det betyde?
Har nu igen du onde Konster for?
Grimhild.
Forvorpne Søn ! du Frelse ei fortjente,
Dog vil jeg frelse dig og al din Slægt;
Din Broder fanges denne Nat i Bure,
Og Hunekongen er sin Svoger gram;
Men denne Stav ham skal med os forsone ;
For Brynhild byder jeg ham største Bod,
Til Bod og Viv jeg Gudrun selv ham byder.
Hogne.
Hvordan? skal Gudrun være Atles Viv?
Skal hun i Favnen tåge Brynhilds Broder?
Den Arme! nei, det skal, det maa hun ei.
Grimhild.
Lad mig kun raade! jeg kan Smerter døve,
Som jeg dem vækker, og et Kvindesind
Omskiftes kan ved mine mindste Konster.
Grundtvig;s adv. Skrifter. _ftr 45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
