Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
45*
707
Gudrum.
Saa stort kan intet Vanheld nævnes mer,
Thi der er ingen Sigurd mer paa Jorden;
Men som en Draabe i det fulde Bæger
Det ringeste af Vanheld er for os.
Det ei behøver til os at indgange,
Thi hos os alt det sidder her i Sal:
Saalænge end med Sigurds Liv vi sysled,
Han levende og for vort Øie stod ;
Naar tit os harmed Guldets dorske Glimmer,
Da saae vi klarlig hans Bedrifters Glands,
Og naar vi vragede de matte Farver
Grandgivelig vi klare Aasyn saae 1.
Imedens saa med alle sine Kræfter
Vor hele Sjæl indviklet var i Kamp,
For Billedet at stille livlig frem,
Uhørt, uset i Hjertets stille Kammer
Vor Smerte laa og slumred ind med Suk.
Det er forbi, vort Arbeid er til Ende,
Og atter vaagner Smerten i et Skrig,
Alt ligger Sigurd paa det hede Leie;
Behængt er Væggen, kun et lidet Rum
End stander aabent til de røde Luer;
Hvad skal vi nu begynde, hvilken Id
Skal korte os de lange Vinternætter,
Og vugge Smerten til den sover ind?
Ei nytter det, at Øiet løber rundt
Paa Salens Væg, thi altid dog hendrages
Det til den sidste, sørgelige Krog;
Enhver Bedrift den er jo alt bedrevet,
Og Hjertet spørger: hvor er Kæmpen nu?
Da længselsfuldt til Baalet Øiet farer,
Som om det kunde stirre gennem Ild;
Men Luen flagrer, Røgens Skyer drive,
Og Øiet skuer kun det røde Lig;
Det lukker sig og Sjælens Øie stirrer
Da uafbrudt i Hjertets Edderstrøm.
Thora.
O Gudrun ! ti ! du Hjertet sønderknuser,
Mig ængstede det tomme Rum saa tit;
1 u hans Øie Straaler skiød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
