Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
725
Dog til desmere Sikkerhed har Gudrun
Mig givet med en sanddru Runestav,
Og denne Ring, den prudeste, hun eied.
Hogne.
Det er en fager Ring, det er den samme,
Som fordum lyste paa vor Søsters Haand,
Den hører med til Gnytahedes l Guld,
Først nu er Skatten heel, her er dens Krone,
Det stolte Tegn paa Guldets Eiermand.
Gunnar.
Et kærligt Bud indslutte disse Runer,
Og tungt det falder mig at sige nei ;
Derfor jeg vil til Raad mig Natten tåge,
Og agte nøie paa hvert Drømmesyn.
Men, Hogne, du jo alt har Ringen
Paa Finger sat, jeg maa dog og den se.
Hogne.
Ja se den maa du, men jeg har tilegnet
Mig den med Rette ; thi i unge Aar
Var jeg og Gudrun altid bedste Venner.
Gunnar.
Det er ei Sagen, thi til Fafners Guld
Den hører jo, og her maa Lodden skifte.
Dog grant jeg seer, det er den samme Ring,
Hvormed mig fordum stolte Brynhild fæsted
Den er da min, og uden Vederlag
i
Jeg ogsaa vil besidde den allene.
Hogne.
Nei, ikke saa! du selv veed bedst til hvem
Den Brynhild gav, lad derfor Lodden skifte !
Vinge.
Ifald jeg tør et Ord imellem tale,
Mig tykkes, det var bedst, at Gudrun selv
Den Tvist adskilte, hun det bedst maa vide,
Til hvem af eder hun den sendte mest.
1 B G n y t a h e <1 e n s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
