Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
729
Og, som jeg stirred, saae jeg mange Streger,
Som ei til Ordet maatte staves med;
Det undred mig, at en saa kløgtig Kone,
Som Gudrun, kunde riste Runer vildt.
Jeg stirred mer, og mærked paa det Sidste,
At tyende Gange ristet er paa Stav \
Og at de første overskaarne Runer
Forbyde haardt de øverste at tro ;
Om Svig de tale, ei om Lyst og Gammen,
Det seer jeg grant, og derfor er mit Raad,
At ei I drage til dtt falske Gilde.
Hogne.
Sent kom du, Odrun, thi du kom forsilde.
Gunnar.
Du kommer kun et Øieblik forsilde ;
Thi nys vi givet har vort Kæmpeord.
Odrun.
Et Øieblik ! det lyder kun saa ringe ;
Men det er jo kun og et Øieblik,
Som lukker i for evig Kæmpens Øie.
O, Gunnar! Gunnar! nu er det forbi
Med vort det glade Samliv her paa Jorden.
Du tier, onde, lumske Sendebud!
Tilstaa det kun ! du Drotterne har sveget.
Vinge.
Du er min Konges Søster, jeg hans Sendebud
Din egen Broder du i mig udskælder ;
Thi hvis du til min Ed vil fæste Lid,
Da tåge Galgen mig og alle onde Jetter 2,
Om Ærendet jeg røgtede med Svig.
>
Gunnar.
Du gør ham Uret, Odrun, lad os gange
Tilsengs ; thi det er sent paa Natten.
1 B
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
