Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
731
Var mine Drømme: jeg indgange saae
I Hallen Koner, som med Sorrigs Lader
Og Sorrigs Dragt udkaarede sig Mænd ;
Jeg frygter svarlig det var eders Fylgjer.
Der de udginge, kom en Kæmpe ind,
Og tudende en Ulveflok ham fulgte,
Et blodigt Sværd han bar fra Valen hid,
Og tiende l han det paa Knagen hængte ;
Det Sværd var dit, men Kæmpen var ei dig.
Gunnar.
Din Drøm er mærkelig, og vel kan være,
At vi vor Alder nu udlevet har;
Dog, fare maa jeg, thi jeg har det lovet,
Og ville maa vi jo, hvad Norner vil.
Ei maa du græde, Odrun, tænk tilbage
Paa Stunden, da jeg sad hos dig i Bur!
Da tyktes det jo paa vort Favnetag,
Som om det var det første og det sidste;
Hengangne ere dog de lange Aar,
Og hvem kan vore Favnetag optælle ?
Saa lad os takke da de høie Guder,
Men fremmerst dog Folkvangers milde Dis ;
Thi hende er det, som os har beskærmet
Mod Odins Vrede og mod Jetters List;
Paa Jorden nu hun mægter det ei længer.
Og vinker os til sig i høien Sal.
Ak, mere stakket var jo Sigurds Gammen,
Enddog han var med Guder nær i Slægt,
Og vi, det voldte, Bod vi vel maa give.
Hogne.
Hvorledes, Gunnar, du i Sengen end?
I Brynjen 2 stande vore Følgesvende,
Og Alt er rede til den lange Færd.
Odrun.
Ja, lang den vorder visselig; min Svoger!
Har du i Drømme ei dens Udgang seet?
1 B Stiltiende. 2 B: Brynje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
