Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mindesange om Willemoes - II. Om Indskriften paa Oddens Mindestette - III. Villemoes. 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mindesange om Willemoe
757
som til et Minde om den sørgelige men dog hæderlige Nat, da
Skibet Prinds Christian søndersledes og Villemoes faldt, lod paa
Oddens Kirkegaard over de Faldnes Grav opreise en Støtte af
norsk Marmor. Arbeidet bestyredes af den livlige og kunstfor
standige Hr. Inspecteur Friis ved Nyboder, og Afbildningen er
en Forstavn, værget af en Løve med en Herculeskølle og støt
tende sig paa et Skjold med det danske Vaaben. Paa Spidsen
hænge tre Skjolde for de faldne Anførere, med en Hjelm, og en
Krands af Cypresser. Indskrifterne bad Fribert mig venskabelig
forfatte .
Hvad nu disse Indskrifter angaae, da synes mig de have dog
endeel af den Korthed og det Fynd som bør udmærke slige
Støtters Tale, sandfærdige troer jeg ogsaa de ere, thi Mandtallet
er opgivet af Høvedsmanden selv, og deres største Mangel er
da vist, at Gud som stedse skulde ihukommes er i dem forglemt.
Vist bleve de derved endnu et troere Billede af den Tid i hvil
ken de sattes og maaskee, desværre, et passeligere Eftermæle for
endeel af de Faldne, men dermed er jeg ingenlunde undskyldt.
Verset er skrevet i Efterhøsten 1809.
111.
Villemoes.
1801.
Kommer hid, I Piger smaa :
Strængen vil jeg røre,
Hver et Kys I give maa,
For min Sang at høre:
Om saa bold en Ungersvend
Alle vakre Pigers Ven,
Gladelig jeg sjunger.
Dreng han var, men som en Mand
Han at lege vidste,
Da os i vor egen Strand
Britten vilde friste ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
