Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mindesange om Willemoes - V. Kiækheds Erindring, Willemoes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mindesange om Willemoes
766
Ak! den Giæve kom, og saae
Fædrelandet bløde,
Hvor de stolte Snekker laae,
Var saa tomt og øde ;
Disse Snekker var hans Hjem,
Han opvoxed mellem dem,
Stred i deres Skygge.
Dertil var fra Hedenold
Hid til sidste Dage
Disse Snekker Danmarks Vold,
Vold foruden Mage ;
Sorg og Harm i Heltens Sind
Maatte da vel gange ind,
Følge Ham til Graven.
Vinter leed og Isen brast,
Over brede Vande,
Kristjan med sin høie Mast
Lod fra Norrig stande,
Helten stod saa rørt i Sind,
Store Taarer faldt paa Kind,
Der han Snekken skued.
Kiære Snekke, hilset vær !
Saa tog han til Orde,
Sømmelig er vist din Færd
Med de høie Borde;
Ak! men det er Hiertesorg,
At kun af den stolte Borg
Staaer et enligt Kammer.
Høie Magter, I som slog
Dannemark med Jammer,
Lad mig til min Afgang dog
Boe i dette Kammer!
Men skal ogsaa det forgaae,
Lad mig først da Bane faae
Paa dets røde Tilje !
Snekken seiled under 0,
Kiæmper var omborde,
Vikinger laae trindt paa Sø,
Dog den seile torde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
