Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rønnebæksholm I og II (1854) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
13
RØNNEBÆKSHOLM I.1
Hunereidød, hunsoverkun,
Hun end har Smilet om sin Mund,
Og hun har varme Kinder !
Saa sagde jeg den Aftenstund,
Da hun sov hen, som i et Blund,
Den Sødeste blandt Kvinder !
Saa ypped jeg med dem en Kiv,
Som kiende bedre Død end Liv,
Og har dens Tegn udfundet,
Og hun blev kold og stiv og blaa,
Saa Læger alle sværge paa,
At Død har Seier vundet!
Var hun ei meer end Kiød og Blod,
Da var der vist nok ingen Bod
For Døden og for Savnet,
Men hun, som Herren havde kiær,
Var meer end hele Himlens Hær:
Guds Barn med Christen-Navnet !
Hun er ei død, hun sover kun,
Som Troens Ord i hendes Mund
Og Haabets Lyn i Øiet,
Og Kiærligheden luevarm
I hendes skiønne Moder-Barm,
Til Barnemunden bøiet !
Mens Kiødet sover, Sjæl og Aand
Alt drive Spot med Dødens Baand,
Hvor der er godt at være,
Og Kiødet, om en liden Stund,
Med meer end Englesmil om Mund
Staaer op til Herrens Ære !
.. Trykt i Dansk
er ei død, hun
1 Her efter Haandskriftet, overskrevet Rønnebæksholm,
Kirketidende den 8. Oktober 1854 med Overskrift: Hun
sover kun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
