Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rønnebæksholm I og II (1854) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rønnebæksholm II
19 2*
Til vor Søn jeg frit tør sige :
Du var hende, hun er dig,
Aldrig hun vil fra os vige,
Følges, hvor jeg gaacr, med mig,
Saa alt hvad mit Hjerte savner
Trøstet jeg i dig omfavner !
Visnet som paa Disens Kinder
Er den rige Rosenflor,
Men omblaanet af Kiærminder
Disen stadig hos mig boer,
Dem ei Vintren selv kan tvinge,
Ved hvert Solglimt de udspringe.
Seer jeg til de grønne Skove
Og det røde Rosenblad,
Seer jeg til den blanke Vove
Og den lange Bakkerad,
Da hver anden Farve svinder,
Alting blaaner som Kiærminder.
Som Kiærminden blaalig flammer
Lyset hver en Aftenstund,
Naar i Disens Sovekammer
Øiet lukker sig til Blund,
Og hvert Hovedhaar det mindes,
Hvad ei meer i Verden findes.
Og mens end den Port staaer aaben,
Hvorudad jeg Disen saae,
For Kiærminder med Dugdraaben
Giælde mine Øine blaa,
Saa om Disens Rosenkinder
Mindet kun med dem forsvinder! 1
1 I .Db ;entages herefter 1. Vers med denne ny Slutning: »Her og end
— Levnet Liv i EfterklangenN
er
afHøj sangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
