Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aa-Fruen (1854)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aa-Fruen
21
Velkommen hid, Aa-Frue!
Det var som Lyn i Lyn,
Og aldrig under Solen
Et bedre Skjaldesyn.
O, hvem kan dog forglemme sin kiæreste Ven !
O, hvad har dog oplevet
Den gamle Daneskjald!
Han favnet har sin Følgj e,
Har kyst sit Tonefald !
O, hvem kan dog forglemme sin kiæreste Ven !
Som af en Drøm han vaagned,
Da Bøgen sidst blev grøn,
Dog smiled ham imøde
Hans og Aafruens Søn.
O, hvem kan dog forglemme sin kiæreste Ven !
Mens hun var her at skue
Som Dronning-Rosen prud,
Hvor Skjalden sig henvendte,
Han saae kun Rosenskud.
O, hvem kan dog forglemme sin kiæreste Ven !
Og visned Roser alle
Med Rosenkinden bleg,
Kiærminderne dog blaane
Paa Skjaldens Vintervei.
O, hvem kan dog forglemme sin kiæreste Ven!
Og falder Taare-Duggen
Paa hans Kiærminde-Flor,
Gienfødt da stiger Duften
Fra Roserne ifjor.
O, hvem kan dog forglemme sin kiæreste Ven !
Ad Aare, som jeg haaber,
Aafruens Søn og min,
Som hun med Kinder røde,
Er selv en Rose fim.
O, hvem kan dog forglemme sin kiæreste Ven !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
