Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Maries Bautasteen (1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fru Maries Bautasteen
28
de vidste, at det var Aanden, som havde gjort Fru Marie til
hvad hun var, og fordi de havde lært af den Hellige Skrift, at
Duen betegnede Aanden.
Og hvad nu Læsningen paa Fru Maries Bautasteen angaaer,
da vilde den vel i mine Øine være meget bedre, naar den havde
været noget læseligere og meget kortere, omtrent som paa vore
gamle Runestene, saa der blot klarlig havde staaet : Bønder og
Huusmænd satte af dem selv denne Ære-Støtte for Fru Marie
til Rønnebæksholm 1855. Gud glæde hendes Sjæl i Himme
rig! men det er dog begribeligt nok, at naar Bønder og Huus
mænd fandt sig bevægede til paa egen Bekostning at sætte Fru
Marie en Ærestøtte, da vilde de ogsaa have, der skulde staae
at læse, at de fandt sig bevægede dertil, fordi hun afløste Hove
riet, skiænkede alle Bønderne Jagtretten og overlod alle
de Bønder og Huusmænd, som vilde tage derimod, deres Gaar
de og Huse til fuld Eiendom for en billig Betaling.
Man kan nemlig ikke forlange afSællandske Bønder og Huus
mænd, at de skulde betænkt, hvad de Boglærde sædvanlig
enten fortie eller benægte, at alle Bogstaver baade paa Steen
og Papir er Dødbidere, som hverken kan tale eet levende
Ord eller selv forklare og forsvare sig, men forudsætter en til
svarende Mund, der kan og vil give levende Besked om hvad
de peger paa, saa det nyttede slet ikke Fru Marie til et prise
ligt Eftermæle, at der stod paa Stenen: Hoveriets Afløs
ning, Jagtrettens Skiænkelse, Selveiendoms Befor
dring, naar der ikke fandtes Munde i Nærheden, som kunde
og vilde forklare hvorfor og hvordan Fru Marie gjorde sin
Gierning, saa det blev en rigtig god Gierning, der fortjende at
mindes og æres.
Naar der imidlertid er saadanne Munde i Nærheden, da ska
der det jo ikke at man har forlangt den Umuelighed af Stenen,
at den skulde give Fru Marie hendes Eftermæle, og jeg er
sikker nok paa, at naar Børn og Fremmede spørger Rønne
bæksholms Bønder og Huusmænd: hvordan var saa den Fru
Grundtvig, som I har gjort saamegen Ære ad? hvad Godt
gjorde hun? at de da ikke blot vil pege paa Bogstaverne og
sige: læs! thi vel troer jeg ikke, at ret mange sællandske Bøn
der og Huusmænd, foruden Pengene een Gang for alle, vil til
daglig Brug koste mange Ord paa Fru Maries Eftermæle, men
Somme vil dog, og de Andre vil sikkert, saa tit det skal være,
svare Børn og Fremmede: det kan I spørge »vor Moder« om,
hun kan fortælle det Altsammen, og saa skal jeg love for, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
