Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Sag I—V (1855) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Danske Sag
53
den kan være, thi i denne Verden, hvor end ikke det ene Bøge-
Blad fuldkommen ligner det andet, og hvor man endogsaa for
dærver to Heste med forskiellig Drift i sig ved at behandle dem
eens, i denne Verden er det Daarekiste-Viisdom at ville be
handle alle Mennesker eens, da Forskielligheden netop i
Menneske-Naturen og Menneske-Livet, som paa Jordlivets
høieste Trin, er saa mangfoldig og giennemgribende, at man
ved at ville paanøde Menneske-Livet Een sfor mi ghed under
graver og arbeider paa at ødelægge det.
Desuagtet blev dette dog, især giennem forrige Aarhundrede,
anseet for den høieste Oplysning, saa man stræbde ikke blot at
ophæve Forskiellen mellem Engelskmænd, Franskmænd, Ty
skere og Høinordboere, og Forskiellen mellen gode og daarlige
Hoveder, men selv Forskiellen mellem Hoved og Hjerte,
mellem Mand og Kvinde, og Følgen blev ikke blot en grænd
seløs Forvirring i hele Tankegangen om Menneske-Livet, men
en Afmagt og Modløshed, hvor det gjaldt om at kæmpe for
Fæderneland, Modersmaal, Frihed og alt hvad Menne
sket naturlig har kiært og bliver ulykkelig ved at undvære.
Dette var den dybe Grund, hvorfor Franskmændene, fra
hvem den ravgale Oplysning nærmest var udgaaet, ved dette
Aarhundredes Begyndelse oversvømmede og nær havde under
kuet hele Europa, thi jo mere den døde og dræbende Eens
formighed udbredes over Menneske-Livet, og jo mere Kiærlig
heden til Fæderneland, Modersmaal og Folke-Frihed aftager,
des lettere bliver det aabenbar for en stor Voldsmand, som
kan samle sig en talrig Krigshær, at giøre alle Folk til sine
Trælle og oprette et ligesaadant Verdens-Rige som det
Romerske i gamle Dage, og det endnu langt større og fordær
veligere for Menneske-Liv og Menneske-Lykke end det var. Det
Samme er ogsaa Grunden til den store Fare, som hele Europa
og da øiensynlig vort Høinorden alt enstund har svævet og
endnu tildels svæver i, for at opsluges af Rusland, men den
stærke Modstand, som Ruslands Rovgierrighed nu har fundet,
vidner, tilligemed Napoleons Fald i dette Aarhundredes Be
gyndelse, om, at Menneske-Livet i det Nittende Aarhundrede
har begyndt at føle sin Fare og samler sine sidste Kræfter i en
Dødskamp, for, om mueligt, at afværge Ulykken. Det kan imid
lertid ikke lykkes, med mindre man opdager Roden til det Onde
i den splittergale, umenneskelige Betragtning afMennesket som
en blotMaskine, og Betragtningen af Menneske-Aanden
og Menneske- Hjertet, hvoraf Menneske-Livet udspringer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
