Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Sag I—V (1855) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Danske Sag
57
Virkning, eller var dog til langt mere Skade i det Hele end det
kunde tænkes at være til Gavn i det Enkelte.
Heraf maatte nemlig ogsaa følge, at saasnart Omstændig
hederne tillod, at de tre Riger kunde faae en fælles Regiering
eller Over-Styrelse, der rimeligviis vilde være Friheden
ogLigeligheden gunstig, da vilde de med Glæde gribe Lei
ligheden til at giøre Foreningen saa fuldstændig og giennem
gribende, som muelig, saa at, naar Normanden ikke seer det,
da er det enten fordi han kun lægger Vægt paa det Udven
dige, der dog hos Mennesker, naar det Indvendige ei
svarer dertil, kun er noget Tilsynela den de, eller fordi han
tænker, at naar man kun først har det Udvendige, da kom
mer det tilsvarende Indvendige af sig selv, skiøndt daglig
Erfaring lærer, at der er langt flere Menneske-Kroppe end
virkelige Mennesker, og mange flere splidagtige He el-Sta
ter end virkelig forenede Riger.
At nu ogsaa det Udvendige maa spille Hoved-Rollen i den
kiære Normands Tankegang, seer man deraf, at han anseer
Nordisk Videnskabelighed for et tomt Mundsveir eller
noget værre, thi saaledes kan det kun synes, naar man ved
Videnskabelighed kun forstaaer Bestræbelsen efter at blive klog
paa det Udvendige, hvor det ikke staaer i levende Forbin
delse med det Indvendige hos Mennesket og synes derfor
selvstændigt, eller med andre Ord: han har kun tænkt paa de
saakaldte Natur-Videnskaber, der synes at maatte udvik
les eens under alle Himmelegne, og har slet ikke tænkt paa
Historien, der med Nødvendighed er ligesaa forskiellig som
vedkommende Folke færds Liv og Levnet. Normanden har
da endnu mindre tænkt paa, at naar de tre Nordiske Riger for
enede sig til fælles Folkeliv og Udvikling og til fælles Kamp
mod alt det Fremmede, der vilde undertrykke eller forstyrre
dem, da havde de Nordiske Riger kun menneskelig Ret der
til og kunde vente menneskeligt Gavn deraf, under den Forud
sætning, at der fra Arildstid har hos dem været et eiendom
melig udstyret og farvet Menneske-Liv, et Nordisk Folkeliv,
der kræver en fri, selvstændig Udvikling, og kan endnu mindre
bevare og fuldende sit Løb i Forbindelse med det Fremmede
og Fiendlige, end under den Skilsmisse og Eensidighed, som
aabenbar har spildt en stor Deel af dets Kraft og forsinket dets
Udvikling.
Dette, at Nordens Folke-Stammer samlede udgiøre eet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
