Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Sag I—V (1855) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Danske Sag
66
Altsaa, det skal skee, saavist som Jesus Christus er Gud-
Faders eenbaarne Søn, at baade Menigheden troer paa denne
Guds Kiærligheds-Gierning og bliver Virke-Kredsen, hvori den
livsalig og kiendelig fuldføres af den samme Aand, som be
gyndte den, og nu siger jeg trøstig: skal det skee nogensteds,
da skeer det først og fremmerst hos os i den sjette Menighed,
som ikke for intet kaldes Phil ad elp hi a, men fører med Rette
Navn af »S ødsken-Kiærligheden«, der jo er den jordiske
Side af Guds Kiærlighed hos os, ligesom »B ar ne-Kiærlig
hed en« er den himmelske. Man behøver nemlig slet ikke at
fortælle mig, hvor mange og hvor store Hindringer Menneske-
Hjertets vildfarende Begiærligheder ogsaa i Danmark lægger
iveien for denne Guds Kiærligheds-Gierning, thi det følger jo
af den almindelige Syndighed, og det maa jeg jo selv have er
faret, men jeg har ogsaa giennem et langt og rigt Levnets-Løb
erfaret, at Kiærligheden har en velsignet og frugtbar Jord
bund i danske Hjerter, saa at, hvormeget end vor Kiærlighed
her kan vrages og spottes, saa bliver vi dog aldrig huusvilde
med den, og hvorledes skulde da Vorherre blive huusvild
med sin Menneske-Kiærlighed, der er anderledes reen, uegen
nyttig og fuldkommen end vores, naar den er allerrigest og
allerbedst, saa det kan aldrig feile, at naar først Lyset er op
gaaet, og det er opgaaet, over Hans Menneske-Kiærlighed, den
evig Rige, som blev fattig for at giøre Mange rige, da vil, naar
dette Lys skinner for Alle dem, som er i Huset, Hjerterne kap
pes om at aabne sig for dette Livets Lys, der, medens det
skjuler sin Glands, let kan synes fordunklet af Verdens Glim
mer, men skaber og modner ligefuldt, som Hjertets Soel, alle
Aandens Frugter til evig Nydelse.
Det er nemlig ingenlunde der, hvor man elsker Fader og Mo
der, Hustru og Børn og Sødskende, saa lidt som mueligt,
men kun der, hvor man elsker dem saa høit som mueligt, at
Hjertet kan faae Rum til den Christi Kiærlighed, som er
endnu større, og kan aldrig skattes eller vindes, hvor den Kiær
lighed fattes, som den, for at kunne skattes, forudsætter og maa
sammenlignes med for at blive kiendelig.
Da nu det Danske Folk umuelig kan beholde sin udmærkede
Hiertelighed i Fred og vinde baade Frihed og Mod til at
giennemføre og udvikle den i alle sine Forhold, med mindre
Folket ogsaa beholder sit Fæderneland og sit Moders
maal ubeskaarne og ubeskæmmede, saa siger jeg med Rette,
at den Danske Sag er nu ogsaa Christendommens Sag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
