Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valgdagen i Kjerteminde (1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valgdagen i Kjerteminde
69
ud, der fandt, at »gudelige Forsamlinger* var langt utaale
ligere i et christent Land end selv de værste »verdslige« For
samlinger i Kipper og Kieldere, saa jeg har gjort mit til, at man
dog nu lige saa frit kan forsamle sig om Psalmebogen og den
bedendes Kiæde, som om Brændevins-Flasken og Kortspillet,
hvad man bogstavelig ikke kunde i Danmark enten 1823 eller
længe derefter. Dels dette, og dels dannede der sig paa Hinds
holmen ved Kierteminde vel alt for meer end tyve Aar
siden et lille Læse-Selskab mellem de unge Karle, som for
trinlig læste mine Bøger og stræbde at tilegne sig min Betragt
ning af Folkelivet, som detDanskeMenneske-Liv, der ikke
kan gaae fra sig selv, uden, som de ægyptiske Guder, at gaae i
Dyrene, saa der er neppe nogen Plet i hele Danmark, selv Ho
vedstaden iberegnet, hvor jeg fra Aandens Side er saa velbe
kiendt i en videre Kreds, som i Odense Amts anden Valg
kreds.
Desuagtet faldt det mig aldrig ind at tye did, for at faae Sæde
paa den forestaaende Rigsdag, thi dels havde jeg slet ingen Lyst
til det Sæde, saa det faldt mig igrunden bekvemt, atPræstøAmts
fjerde Valgkreds, som har givet mig mit Rigsdags-Navn, denne
Gang forsmaaede mig og søgde sin Tillidsmand i en overordnet
Stilling, men da mine Venner af den yngre Slægt havde hørt, at
den stadige Rigsdagsmand fra Kierteminde, vor gode Ven,
Christen Larsen, denne Gang ei vilde stille sig, lod de mig
ingen Ro, før jeg lovede at stille mig der, naar jeg kunde være
saa godt som sikker paa at blive valgt. Nu syndes vel mine
unge Venner, at Sikkerheden var stor nok til at jeg kunde stil
let mig med andre Folk den 14de Juni, men det fandt jeg ikke,
da jeg kun havde Mod til at møde paa denne Rigsdag, naar
jeg dristig kunde sige til mig selv, det var en tvungen Sag, men
til en saadan tvungen Sag blev det i mine Øine, da Kredsen den
14de, aabenbar med Hensyn paa mig, lod Valget staae aabent
og indbød mig ovenikiøbet paa det Allervenligsle.
Saaledes kom jeg da til Kierteminde Dagen før Valget, og
overraskedes strax ved den venskabeligste Modtagelse hos Hr.
Apotheker Fribert, ikke blot en af de mange unge Frænder,
Omstændighederne har gjort fremmede for mig, men Søn ad
min Barndoms-Ven Capitain Fribert til Anneberg-Gaard, som
bekostede det Mindesmærke over »Villemoes< og de øvrige
Faldne ved vort sidste Orlogsskib, paa Odden Kirkegaard,
som jeg giorde Indskriften til. Mit Herberge fik jeg i en hyg
gelig Høielofts-Sal, som i Syvaars-Krigens Tid (1807—1814)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
