- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Tiende Bind /
88

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vidnesbyrd: denne baade for det kristelige Levnedsløbs og for
den kristelige Oplysnings Skyld nødvendige Skjelsætning har
Menighedens skriftkloge vel til alle Tider prøvet paa; men det
maatte nødvendig blive Fuskeri, saa længe man ikke havde
opdaget Grund-Hjemmelen i levende Forbindelse og Forening
med Livs-Kilden og Livs-Næringen i Herrens egne Indstiftelser,
som »Herrens Gjerninger«, de store Guds Hemmeligheder og
kristelige Kjendsgjerninger: den hellige Daab og den hellige
Nadver.

Saa længe man nemlig ikke tydelig kan skjelne mellem
Herrens egen Grund-Lærdom, som er Grund-Oplysningen ved
Daaben og Nadveren, baade om den kristne Tro, det kristelige
Haab og den kristne Kjærlighed, og Apostlernes Lærdom eller
den aandelige Lærebygning, da er Sammenblandingen af, hvad
man kalder »Kirke og Skole«, eller Tro og Lærdom, selv med
den bedste Vilje uundgaaelig, og da kommer med
Nødvendighed enten Præsten eller Skolemesteren, enten de indviede eller
de skriftkloge, til at staa mellem Herren og Menigheden, og
imellem Aanden og Ordet, ligesom i den gamle Pagts Dage;
hvorved hele det kristelige Forhold, som forudsætter Herrens
og Menighedens, og Aandens og Ordets, Grund-Enhed og
Sammenvirkning, aldeles forrykkes, og Kristendoms-Begrebet enten
som en ny Lov, eller som Hælvden Lov og Hælvden Naade,
bliver, saa vidt muligt, dødt og magtesløst. Hvor man
imidlertid, som i det lutherske Kirke-Sogn, blot holdt fast paa
Grundsætningen om Guds Naades Tilstrækkelighed og en levende
guddommelig Virksomhed gjennem Evangeliets Forkyndelse
og Sakramenternes rette Forvaltning efter Herrens egen
Indstiftelse, der fremkom vistnok derved det fuldstændigste
Vilderede, men der bevaredes dog Livs-Muligheden, og der tør vi
godt gjøre Regning paa i en videre Kreds at forefinde, hvad vi
forefandt hos os selv: Lyst til det evige Liv og Tro derpaa som
Guds Naadegave i Kristus Jesus vor Herre; og hvor disse Ting
findes, vil de snart overvinde de Hindringer, som Jøder og
Tyrker i Aandens Verden lægger i Vejen for den kristelige
Frihed og Oplysning, hvis Banner øjensynlig rejstes ved Morten
Luther, og vil nu fra det lille lutherske Kirkesogn ved et
aandeligt Korstog indtage det hellige Land og rydde det til
Opbyggelsen af det ny Jerusalem, som Staden paa Bjærget, der ikke
kan skjules.

Dette aandelige Korstog med det levende Ord, som er det
tveæggede skarpe Sværd, der udgaar ad Munden, lader sig nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/10/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free