Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
108
Lukas holder over Menigheden i Jerusalem: i de troendes
Mængde var eet Hjærte og een Sjæl, saa ingen af dem kaldte
noget Gods sit eget, men de var indbyrdes lige gode om alt;
men ved denne Lovtale maa vi, som oplyste Kristne, baade
standse og studse, da det gaar her, ligesom ved Talen om
Menneske-Livet i Paradis : at det var et gudeligt Menneske-Livs
Begyndelse, men ikke dets Fuldendelse; saa at dersom Lukas
virkelig havde sagt, hvad man almindelig har antaget: at hele
Menigheden i Jerusalem var eet Hjærte og een Sjæl, altsaa
fuldkommen i Kjærligheden, da maatte vi draget hans Vidnes
byrd i Tvivl eller rent ud forkastet det, som noget, der ikke
kunde være og heller ikke kunde vides, uden af den Aand, som
ransager alt, og hvis Oplysning Lukas ej anderledes end vi
havde Løfte paa. Det behøves imidlertid ikke her, da Lukas
kun siger, at i Mængden af de troende var der eet Hjærte og
een Sjæl, og bestemmer altsaa ikke, hvor vidt det indvortes
Fællesskab i Kjærligheden gik, enten i Menigheden eller i Gra
den, men kun, at det gik saa vidt, som det behøvedes for at
avle udvortes Fællesskab om timeligt Gods, hvad Kommunis
men i den nyeste Verdens-Historie lærer os, man, endogsaa
uden al kristen Tro og Kjærlighed, kan stræbe at iværksætte.
Dette kan De nok vide, jeg ingenlunde anmærker og indskær
per, for at vække mindste Tvivl om den ret egentlig apostoli
ske Menigheds Fortrin fremfor os og alle mellemliggende Slæg
ter i alt kristeligt, i Kjærlighed saa vel som i Tro og Haab; men
ene og alene for at oplyse og rette den Grundfejl i Menigheds-
Livets Betragtning, som har forvirret hele Kirke-Historien; lige
som hele Menneskelivets Betragtning forvirredes ved den Ind
bildning, at Mennesket i Paradis var skabt fuldkomment; da
det dog er Forskjellen mellem det timelige og det evige Liv i
Guds Billede, at det timelige kan aldrig staa stille, men maa
enten gaa frem til Forklarelse eller gaa tilbage til Opløsning.
Aandelig Undfangelse, Fødsel og Fremgang til Fuldvoxen
hed, det er nemlig i det hele som i det enkelte, hvad der gjør
Menneske-Livet til, saa vidt vi veed, det eneste i sit Slags, der,
som skrevet staar, begynder lidt lavere end Engle-Livet, men
med Spiren til en mageløs Væxt; og derfor ser vi, at selv da
Guds enbaarne, han, som var i Guddoms-Skikkelse, fornedrede
sig til den menneskelige, da fødtes han lige saa lidt indvortes
som udvortes et fuldvoxent Menneske, men et Menneske-Barn
i alle Maader; saa at, da det er hans Menneske-Liv, der gjenfø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
