- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Tiende Bind /
113

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirke-Spejl
VI.
Vi betragtede sidst, saa godt vi kunde, den apostoliske
Menighed i Jerusalem, som Kristi Evangeliums Første
grøde, svarende til Pinsefesten, som ogsaa efter Mose-Loven
skulde helligholdes med Offeret af Landets Førstegrøde, og vi
lagde Mærke til, at denne Menighed ret egentlig blev opofret,
saa den staar for os som aandelig optagen til Himmelen med
Stefan, dens pinte Vidne, da dens Paradis-Liv ikke blev fort
sat gjennem Slægterne, men uddøde med Apostlerne; saa det
Kristus-Liv, som har naat til o% og skal fuldende sit Løb ved
Verdens Ende, er ikke det ebraiske Menigheds-Liv, men
den oprindelige Moderkirkes Liv, saaledes som det ved Apost
lernes Prædiken kom for Lyset paa Græskog paa andre he
denske Tungemaal; og heri skal vi søge Nøglen til den forbav
sende og for Øjeblikket sørgelige Fattigdom paa Aandens Gaver
og paa hele den kristelige Velsignelse med Liv og Lys, som
møder os baade i den græske og romerske og alle de følgende
Menigheder indtil nu, en Fattigdom og tit sort Armod, som
vore Kirkehistorikere og skriftkloge ikke har vidst at forklare
paa nogen aandelig Maade, men enten ganske har tilskrevet
Guds uransagelige Raad, hvorefter den mageløse aandelige Rig
dom i Jerusalem skulde være et udelukkende Fortrin for den
første Kristen-Slægt, eller har lagt de følgende Risper og Præster
til Last, fordi de enten ikke var nær saa fromme eller nær saa
skriftkloge, som de burde være. Det første synes jo nok at være
meget gudfrygtig og ydmyg tænkt, men er dog ingen af Delene,
da det forudsætter, enten at vor Herre Jesus Kristus ikke har
skjænket hele sin Menighed den Helligaand, eller at den Hellig
aand dog ikke havde Raad til at berige flere end den første
Slægt ; og ved den anden saakaldte Oplysning glemmer man,
at jo daarligere Bisperne og Præsterne var, des mer maa man
undre sig over, at Herren og Aanden ikke sørgede for bedre
Redskaber.
Naar vi derimod forudsætter, at det var med det ebraiske
Menigheds-Liv, ligesom med de ebraiske Apostlers Tale og
Skrift: at det maatte følge den ebraiske Menighed til Himlen
eller i Graven, og kunde kirkehistorisk kun staa for de følgende
kristne Slægter som Borgen for Kristendommens guddomme
lige Oprindelse og som et lysende Forbillede for de Hedninger,
som gjenfødtes til det samme Liv, da lysner det over Kirke-
Grundtvigs udv. Skrifter X 113 8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/10/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free