Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
119
»Nasaræer« ; men da vilde det være aldeles uforklarligt, hvad
dog er sikkert nok, at Kristen-Navnet selv i Jødeland alt i Apo
stel-Tiden blev almindeligt, og at Menigheden tilegnede sig det
i den Grad, at Trajan og de andre hedenske Kejsere kunde
bruge det ved deres korte Proces og være visse paa, at Kristi
ægte Disipler, selv med Døden for Øje, lige saa lidt fralagde sig
dette Navn som de fornægtede Herren. Naar vi imidlertid læg
ger Mærke til, hvad de skriftkloge ganske besynderlig har over
set: at efter Beretningen hos Lukas var det ingenlunde Hed
ningerne, men Menighedens Lærere, og navnlig Pavlus og Bar
nabas, som efter en Aabenbarelse gav Herrens Disipler Kristen-
Navnet, og at Petrus, den eneste Apostel, som vi veed har brugt
det, netop bruger det i den Sammenhæng, at Ingen maa skam
me sig ved at lide som en Kristen, men skal dermed netop
ære Gud, — da kan vi ikke tvivle om, at Menigheden tidlig har
betragtet Kristen-Navnet som givet oven fra til at betegne dens
Delagtighed i Herrens Salvelse med den Helligaand.
Hermed løses vist nok ikke den Gaade, hvorfor vor Herre
Kristus, naar han vilde, vi skulde bære Kristen-Navnet til hans
Ære, da ikke selv gav os det ved Daaben, saa vi kunde hjemle
os det og være alle lige gode om det; men den Gaade har Kirke
historien til Dels allerede løst, og vil, som vi kan forudse, til
Slutning fuldkommen løse. Ligesom vi nemlig kan indse, at
mellem J ø derne kunde Herrens Disipler ikke hjemlet og hæv
det sig Kristen-Navnet, da Kristus unægtelig var det jødiske
Messias-Navn, saa der var hos dem intet Spørgsmaal om, at
man jo skulde tro paa Kristus, men kun om, hvor vidt Jesus
var Kristus, — og vi gamle Drenge fra det attende Aarhundrede
veed godt, hvor ilde allerede vi var stedt, da Fjenden stjal det
gode Navn, saa vi kunde slet ikke komme til enten at lide eller
at sejre som Kristne, — [saaledes] kan vi [ogsaa] godt for
staa, at naar Fjenden en Gang som Anti-Kristus bider Ho
vedet af Skam og siger: jeg er Kristus, saa hvem der vil hedde
Kristen, maa høre mig til, da maa Menigheden takke Herren,
fordi han ikke har gjort Kristen til vort Døbenavn, som ingen
uden Fornægtelse kunde lade fare, men har kun ved sin Aand
aabenbaret os Navnet, til, hvor det undes os, at ære ham der
med, og til, hvad enten det gjøres os stridigt eller ikke, at trøstes
og glædes derved, som Borgen for vor Delagtighed i hans Sal
velse med Glædens Olie.
For Resten kan vi gætte os til, at ligesom nogle Baptister i
vore Dage har givet sig det latterlige Navn af »døbte Kristne«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
