Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
143
Heraf følger da, at det saakaldte Tusendaars-Rige, som det
er spaat i Aabenbarings-Bogen, er, saa vidt som vi kan skjønne,
en aldeles kristelig Ting og Tanke, hjemmehørende i Ap os t
lernes Lærdom, der vel aldrig mere maa gjøres til en fjerde
Tros-Artikel for Menigheden, men vil dog for alle oplyste
Kristne findes sikker nok og bevise sig selv i sin Tid. Kun maa
vi, som oplyste Kristne, ikke sammenblande Spørgsmaal, der
baade kan og skal holdes adskilte; thi eet er, at Kristi Rige,
som Retfærdighed, Fred og Glæde i den Helligaand, skal faa
en anderledes umiskjendelig og stormægtig Skikkelse paa Jor
den, end det hidtil nogen Sinde har haft, og i den vinde en af
gjørende Sejer baade over sine mistroiske Venner, der, som
Tomas, ikke vil tro, før de faar Troen i Hænderne, og over sin
Hoved-Fjende, der endelig paa Trods er kommen frem af sit
Skjul; og noget ganske andet er det, om Rigets Herlighed da,
som en Davids-Trone, skal overstraale det gamle Israels hellige
Land, og atter et andet, om alle Rigets Indbyggere da skal være
opstandne Martyrer, og atter et andet, om Riget netop skal vare
i tusende Aar; thi saa meget kjender vi dog nu- til Billedspro
get og den profetiske Stil, at vi veed, der kan være meget i den
allersandeste Spaadom, der ikke maa tages bogstavelig.
I Henseende til det uhellige Land* maa det imidlertid be
mærkes, at hverken kan man godt tænke sig, at vor Herre,
naar han klart vil aabenbare sit Riges Herlighed paa et enkelt
Sted, skulde skifte Skueplads, ikke heller synes de ebraiske
Spaadomme, især hos Esekiel, at kunne opfyldes, med mindre
Jødeland og Jerusalem endnu før Verdens Ende faar et Gyl
denaar.
I Henseende til Aartusendet, som Kristus-Rigets blom
strende Tidsrum, maa det ogsaa bemærkes, at den gamle Tanke
derom var, at sex Aartusender skulde svare til de sex Skabel
ses-Dage, og det syvende til Hviledagen ; og det er i alt Fald
mærkeligt, at baade det bysantinske Kejserdom fra Teodosius
til den sidste Konstantin, og det hellige romerske Rige fra Karl
den store til Frans den anden, der begge holdt fast paa Skyggen
af et kristeligt Tusendaars-Rige, ganske rigtig fyldte deres Tu
sendaar, hvad der, saa vidt vi kan skjønne, ogsaa godt kan
blive Tilfældet med det pavelige Kirkerige fra Gregor den sy
vende til den sidste Pave.
Til Slutning maa vi indrømme, det er mærkværdigt nok, at
naar vi undtager Apostelen Johannes og hans første Disipler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
