Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
162
beviste unægtelig, at den kristne Tro var ikke uddød i det for
Resten noksom ukristelige Kirke-Rige.
Vilde man nu spørge, om dog ikke den papistiskeVildfarelse
var lige saa skadelig for den kristelige Oplysning, som den bog
lige Vildfarelse har viist sig at være for det kristelige Liv, da
ser man let, at et saadant Spørgsmaal i denne Sammenhæng
kun kan gjøres af dem, der ikke tror eller veed, at al kristelig
Oplysning er lige saa vel spildt paa de aandelig som paa de le
gemlig døde, hvad man skulde tænkt, Protestanterne blandt
andet maatte lært af deres mislykkede Forsøg paa at oplyse
Grækerne efter Skriften, hvis Myndighed de altid dødt har ind
rømmet; men desuden er vor apostoliske Tros-Bekjendelse lige
saa vel den kristelige Lys- Kilde, som Daaben paa den tilsva
rende Tro er den kristelige Livs- Kilde; thi den ægte Tros-
Bekjendelse er lige saa vel Grund-Oplysningen i Tros-Sagen,
som den ægte Daab paa den sande Tro er Gjenfødelsen til Tros-
Livet. Endelig maa vi komme i Hv, at Middelalderen, som
er Menneske-Slægtens halve Livs-Tid, er slet ikke dens aande
lige Oplysnings-Tid; saa allerede derfor kunde det ikke hjulpet
Grækerne, om end deres Stilling gjennem Middelalderen havde
været gunstigere for Oplysningen end Latinernes ; thi hvor
skarpsindig man end tager alt i Betragtning, gjør man dog al
drig, som især de tyske Teologer og Filosofer har erfaret og be
vist, det umulige muligt.
Naar derfor Kristen-Folket i Middelalderen ej kunde eller
turde bevare og forsvare sin aandelige Frihed midt i en fjendt
lig Verden,^ — og at den lille Flok ingensteds turde det, saae
man alt under Konstantin, — da havde man kun Valget mel
lem Bispe-StavenogSkolemester-Pennen, for dermed
at give den Del af Verden, hvori man vilde skjule sig, et kriste
ligt Skin; og da var Bispe-Staven baade det bedste og det klo
geste Valg,^da den, hvor farlig den end kunde blive for Livet,
dog hverken som Pennen var Livets naturlige Fjende, eller som
den i aandelig Forstand aldeles magtesløs, uden i Ledtog med
den verdslige Arm, hvad især den protestantiske Nyaarstid har
sat i et skinnende Lys.
SpørgerTnan derimod om, enten man ved Reformationen,
nåar man ikke vilde eller turde bygge paa Klippen, som virke
lig er Kristus, og ej opgive Skinnet af at have opdaget eller
skabt en lille kristelig Verden, helst skulde bygge paa Bispe
ligheden eller paa Bibelskheden, da har Kirkehistorien alt
afsagt Dommen til de Protestanters Fordel, der, som Luthera
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
