Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
182
som de gav Vidnesbyrd, hvad de enten nævnede eller kjendelig
benyttede som saadan; og vi maa huske, at hvad vi lægger til,
det gjør vi kristelig talt, paa egen Haand, lige saa uforsvarlig
for Menigheden, som for Verden; saa at intet gjør baade de
skriftkloges og Skriftens Anseelse og Nytte i Menigheden større
Afbræk, end forvovne Paastande om Skriftens Omfang, Ind
skydelses-Maade og eneste rette Fortolkning, som vi hverken
kan faa Aanden til at bekræfte eller mod Verdens boglærde
sejerrig forsvare.
Det er derfor en stor Lykke for os danske, at hverken den
augsburgske Bekjendelse eller vor Præste-Ed derom har gjort
nogen Bestemmelse; saa den Frihed, vi derved nyde, maa vi
endelig baade i og udenfor Statskirken mandig hævde og aldrig
paa noget Vilkaar slippe.
XVI.
Saa vidt som det med Pennen lod sig gjøre, har jeg i den
saakaldte »Kristenhedens Syvstjærne« stræbt at give
danske Læsere et Overblik af den kristne Menigheds Levneds
løb, som man plejer at kalde Kirke-Historien; og Grund-Tan
ken deri er den, at medens Guds-Ordet og Grund-Troen er de
samme helt igjennem, da er Menigheds-Livet, ligesom den til
svarende Oplysning, aftagende i de tre første Sprog-Samfund,
Ebraisk, Græsk og Latin, og er derimod tiltagende i de tre sid
ste, Tysk, Nordisk og Übenævnt, men er midt imellem, i det
angelske Sprog-Samfund, saa vidt muligt stillestaaende; men
jeg har jo deri selv forudsat, at det vilde være spildt paa dem,
der ikke alt havde modtaget Synet ved levende Meddelelse, saa
jeg glæder mig lige saa oprigtig som » Dagbladet « over, at »Syv
stjærnen* hverken har kunnet forklare eller forsvare sig selv,
da det stadfester min vel meget uskyldige og indlysende, men
dog i »Dagbladets« Øjne splittergale Paastand: at man lige saa
vel i Aandens som i Legemets Verden selv maa være noget,
for at kunne gjøre noget, selv maa have Liv, for at kunne paa
staa, man lever, og selv maa have Mund, for at kunne bruge
den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
