Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
der vandt den rige og verdslige, men forholdsvis opvakte og
velbegavede Yngling Gregor, saa han halvvejs slog sig fra
Verden, blev Benedikts Lovtaler, hans Ordens Støtte, og ende
lig paa Roms Bispesæde, hvad Engellænderne ej uvittig har
kaldt : den sidste gode og den første slette Pave. Gregor blev i
alt Fald den angelske Menigheds og derved hele den nye Kri
stenheds egentlige Lærefader; thi baade var det ham, der fik
det lykkelige Indfald, at Anglerne ikke blot af Navn lignede
Englene og maatte derfor endelig kristnes, og ligeledes var det
Gregor, som, da han selv hindredes fra at prøve sin og Evange
liets Lykke paa den mærkværdige 0, sendte Benediktineren
Avgustin i sit Sted, og var det Gregor, som fremmede hele det
store Foretagende baade med Raad og Daad, og endelig var
det hans Skrifter, der blev den angelske Menigheds bibelske
Haandbog.
At nu ogsaa Kristendommens Forplantelse fra Ita
lien tilEngelland er en Hovedbegivenhed i den kristelige
Kirkehistorie, der ingenlunde, som det hidtil var Skik, selv midt
i Engelland, maa overfares med en Harefod, men skal ret med
Flid dvæles ved og stilles i det klareste Lys, der endnu kan
times den, — det ligger allerede deri, at den ny Kristenhed, som
derved skabtes, blev Skuepladsen for Reformationen (Fornyel
sen) i det sextende Aarhundrede, og at den angelske Menighed
aabenbar blev Fostermoder baade for den saxisk-tyske og den
dansk-nordiske Menighed; men da begge Dele hidtil er blevet
saa godt som uænsede, og den angelske Menighed selv aldrig
er bleven sig sit Moder-Kald og sit Storværk bevidst, maa jeg
med Flid gjøre opmærksom paa denne kirkehistoriske og ver
denshistoriske Hoved-Begivenhed, hvorved Døbe-Fonten og
Lyse-Stagen i det syvende Aarhundrede flyttedes fra Folke-
Kredsen omkring Middelhavet og deres Tungemaal til Folke-
Kredsen omkring Vesterhavet og Østersøen.
Det første, der nu stempler Forplantelsen af »Daab og Kri
stendom« til en ægte kristelig Begivenhed, er, at den for saa
vidt var apostolisk, som den baade skete ved Sendebud fra en
Menighed, som holdt fast ved den ægte Daab og Daabs-Pagt,
og skete ved mundtlig Forkyndelse, uden al verdslig Trusel og
Tvang ; saa at baade var der, hvad vi med Apostelen kræver til
kristelig Enhed : samme Herre, Tro og Daab, og der var den
Frihed, som ene kan gjøre baade Vidnesbyrdet gyldigt og Me
nigheden kjendelig.
At nu denne kristelige Begivenhed, som et Værk af Guds-
186
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
