Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
Grundtvigs udv. Skrifter X 193 13
kun over de levende og døde, der haardnakket bliver ved at tro
paa den korsfæstede Jesus Kristus.
Ogsaa kirkehistorisk gjælder det da først og fremmest om at
fæsle Opmærksomheden paa Guds-Ordet til os af vor Her
res Jesu Kristi egen Mund, som gjør baade Herren og hans Me
nighed kjendelig til alle Tider og under alle Himmelegne for
di hvor dette Ord bevares og frivillig bekjendes, der er ’som
Apostelen Pavlus skriver, og som Sandheden til Grund-Enhed
nødvendig kræver: samme Herre, samme Tro og Daab og i det
deraf udspringende Menneske-Samfund samme kristne Menig
hed, hvis Vej paa Jorden man kan efterspore, og maa, nåar det
er Guds Forsyns Vej, ogsaa kunne finde, saa vidt den gaar • thi
som skrevet staar, kjendes Herren ved de retfærdiges Vej og
lader kun Ugudelighedens Vej udslettes; og Herren siger selv
at hvem der følger ham, skal ikke vandre i Mørke, men ser altid
Verdens-Lyset; ja, det er indlysende, at nåar han selv er »Vejen«
da finder man ogsaa Vejen, hvor man finder ham.
Har vi nu, ved at følge Herren i hans Munds-Ord ved hans
egne Indstiftelser, fundet hans og hans Menigheds Vej gjennem
den gamle Kristenhed, da finder vi ogsaa lettelig samme Vej til
den ny Kristenhed og igjennem den til os; saa det er utvivl
somt for alle aabne Øjne, at Vejen gaar over England til Nord-
Tyskland og vort Højnorden; og det gjælder da kun om at
kjende Rejsens egentlige Maal og vise, at det har de rejsende
virkelig nærmet sig, for at have et lige saa opbyggeligt som op
lysende kirkehistorisk Overblik.
Dette er da Kirkehistoriens egentlige Haardeknude; thi kunde
det ikke oplyses, at Kristendommen, eller rettere den Herre Kri
stus og hans Menighed, har et for Menneske-Livet i det hele
højt og vigtigt Maal for Øje, som de, ved at gaa den Vej, de har
lagt tilbage, kjendelig har nærmet sig, da havde Kirkehistorien
heller intet Krav paa almindelig Deltagelse, selv hos den kristne
Menigheds Medlemmer, men maatte med rette, som længe med
Uret er sket, overlades til enkelte Bog-Orme, der fandt en egen
Fornøjelse i at gnave enten paa Kirkefædrenes eller paa Kiæt
ternes Lig. J
Her forslaar det ingenlunde at sige, at den kristne Menighed
altid har vedkjendt sig det Maal, som efter Skriften ogsaa har
Hjemmel i Herrens eget Ord: at naa baade i Tiden og i Rum
met til Verdens Ende; thi det samme Maal vedkjender jo Isla
mismen sig, uden derved at faa Krav paa nogen menneskelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
