Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
221
og Sverrig, skal krones med Held, saa at om det end for Syn
dernes Skyld stundum forsinkes, skal det dog aldrig afbrydes,
men af Guds Naade bære Frugt i Herren, til Herrens Navn har
naat Jorderigs yderste Ender« ; og jeg er vis paa, at nåar vi alle
mødes paa den yderste Dag, da vil Rimberts kjærlige Haab gaa
i Opfyldelse, saa han, som græd saa bitterlig for Martyr-Kro
nen, vil med en talrig Skare af danske og svenske Kristne, her
liggjort af Guds Mildhed, indgaa i de evige Boliger.
Naar vi imidlertid i det tiende Aarhundredes Historie leder
om Spor af Kristendommens Virkning i Danmark og Sverrig,
da kan vi ikke nægte, de ere meget sjældne og meget taagede,
saa vi beroliges først derover, nåar det slaar os, at Danmark
og Sverrig gjør en Undtagelse fra alle de i Middelalderen
kristnede Riger derved, at Kristendommen fra sin første For
kyndelse i hele to Hundrede Aar, nåar den ikke forfulgtes, ved
blev at være en borgerlig fri Sag; saa Historiens Tavshed om
Kristendommen i Danmark fra Ansgars til Gorm den gamles
Dage beviser kun, at den i Mellemtiden har faaet Lov til at
skjøtte sig selv. At nemlig den danske Kristendom baade havde
vedligeholdt sig og var bleven en Torn i Øjet paa Hedningerne,
det beviser Gorms grumme Forfølgelse af den, som er langt
klarere end hans Dronning Tyra Danebods Beskyttelse; thi
netop det mageløse Indtryk, denne Dronning gjorde paa hele
Folkets Hjærte, beviser, at hun i alt Fald har været meget mere
dansk end kristelig efter den Tids Tankegang, da Mængden hos
os var vitterlig hedensk. Ja, hvor overvejende hedensk Dan
mark endnu har været ved Slutningen af det tiende Aarhundre
de, det kan vi se paa Svend Tveskjæg, da han ellers umulig
kunde fundet det klogt at stille sig i Spidsen af Hedningerne,
da han gjorde Opstand mod sin Fader, Harald Blaatand, og
vilde endnu mindre været Dannekvindernes Yndling i den Grad,
at de kjøbte ham løs af Slaveriet med alle deres Guldsmykker.
Saxe Runemester vidner ogsaa udtrykkelig, at da Svend Tve
skjæg paa sine gamle Dage omvendte sig til Tro paa Kristus og
ønskede at drage Folket med sig, turde han dog en Stund for
Folkets Skyld ikke engang være sin Tro bekjendt, og stødte
siden paa almindelig Modstand, indtil endelig Poppe paa Stor
tinget ved Isøre bar den gloende Handske for Kristus, hvorved
Folkets Hjærte ikke blot bevægedes til at lade sig døbe, men
gjenfødtes for evig af Kristendommens Aand.
Det sidste, nemlig Jærtegnet ved Isøre med den gloende
Handske, det veed de nok, ikke blot sædvanlig i Kirkehistorien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
