Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
237
Liv paa den gjenfødte Kristen-Jord. Halvvejs varHaardeknuden
løst, da det kristelige Tros-Ord i det ellevte Aarhundrede var
naat langt videre, end Roms Ørne havde fløjet, naat til Island
ved Verdens Ende; og at her undervejs var Hjerterum til alt,
hvad der kan gaa Mennesker til Hjærte, det har Tiden viist,
og det var spaat fra Arilds Tid, kjendeligst i Haddings-Sagnet,
hvor Kæmpen lader sig bære af Kvinden, baade Elysium og
Valhal forbi, til den uoverkommelige Mur om Guds-Haven med
det evige Livstræ, hvor Hanen endnu efter Døden galer ved
Sols-Opgang.
Naar vi imidlertid ser, at fra det trettende Aarhundrede af,
fra Saxes og Snorres Dage, gaar det ogsaa i vort Norden ned ad
Bakke baade med det aandelige og hjærtelige Menneske-Liv,
Modersmaalet som dets levende Udtryk synes rent at forstumme,
Pavedommets Mørke bliver ogsaa i Norden haandgribeligt, og
Guds-Ordets Sæd synes lige saa kvalt i Danmark og paa Island,
som i Frankrig og Italien, — da synes Haabet om en kristelig
Oplivelse og Oplysning til apostolisk Højde at være aldeles for
fængeligt. Vi veed imidlertid, Gud ske Lov! at Haabet nu dag
lig klarere gaar i Opfyldelse, saa vi er trøstede over Langdraget
og kan med Rolighed betragte baade Ilden og Våndet, hvor
igjennem Menigheden er ført til Vederkvægelsens Tider.
Uagtet nemlig Pavemagten og Korstogene i Grunden lige saa
lidt som Helgen-Paakaldelsen og Billed-Dyrkelsen hører til
Kirkehistorien, som den kristne Tros og Menighedens Histo
rie, saa havde dog alt, hvad der med kristeligt Skin herskede
og glimrede i den latinske Kristenhed, saa mægtig en Indfly
delse paa den adspredte Menighed, at vi i Kirkehistorien ikke
kan tabe det af Syne, nåar vi vil lære at forståa saa vel Aflivel
sen som Oplivelsen, lige saa vel Formørkelsen som Oplysnin
gen paa Kirkens Enemærker ; og den historiske Sammenhæng
bliver ret øjensynlig, nåar vi lægger Mærke til, at det var det
samme Norden, hvorfra de Kæmper udvandrede, der i den la
tinske Kristenhed opbygte Pavekirken, som det Norden, Mun
kene fra den latinske Kristenhed indvandrede i, for at vække
de Kæmper, der skulde nedbryde Pavekirken ; thi deraf følger,
at hele Middelalderens Historie lige fra Folkevandringen til
Reformationen er i Grunden en Krigs-Historie om den gotiske
Folke-Kreds i sit Sammenstød og sin Vexelvirkning med den
latinske, hvoraf vi ser Udbyttet for den gotiske Folkekreds i
og efter Reformationen, som giver sig til Kjende ved Løsrivelsen
fra Latinen, der hos Udvandrerne fra Norden har opslugt deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
