Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
239
Munke, alle sine Ellefolk og alle sine Æventyr, saa tænker de
fleste, at det og slet intet andet er Middelalderen; saa at nåar
da enten jeg eller en anden kommer og siger, at vi vil sætte
Middelalderen i sit rette Lys og vise, den var i mange Henseen
der meget bedre, menneskeligere og dybere end vor Tid, og var
i alt Fald, aandelig talt, en af vore Forældre, saa vi staar i
Grunden i samme Forhold til Middelalderen som Børn til deres
Moder, — da korser de sig, eller da de fleste har lagt Korset af
som noget, der ogsaa hørte til denpapistiske Surdej i den mørke,
overtroiske Middelalder, saa trækker de paa Skuldrene eller
stirrer paa os som en gal Kat i Blæst, inderlig overbeviste om,
at enten er vi Jesuiter, som vil gjøre dem katolske i Hovedet,
eller at vi i det mindste er selv katolske, og de har da døve
Øren og blinde Øjne for alle vore Oplysninger. Alt dette vilde
nemlig været forebygget eller dog mærkelig forhindret, dersom
den første Dansker, som mødte det skæbnesvangre Ord »Mittel
alter«, i Steden for at smøre sig selv om Munden og snakke
efter, havde gjort sig den Ulejlighed at spørge sig for eller at
tænke et Øjeblik efter, og derved gjort den lette, men meget
frugtbare Opdagelse, at »Mittelalter« paa Tysk er hverken mer
eller mindre end »Mellemalder« paa Dansk; saa dermed er
ikke udsagt det mindste om dens Indhold eller Vilkaar, men
kun udtrykt dens Stilling i Tidernes Løb, som Mellemleddet,
der langt mindre adskiller den nyere Tid (Nyaarstid) fra den
gamle (Oldtiden), end den forbinder dem begge med hinanden.
Den samme Skjødesløshed ved Laan fra Tyskerne har hos os
magelige Danskere fundet Sted utallige Gange, saa det erHoved
grunden til den udmærket forvirrede Tankegang, vi møder snart
hos alle dem af vore Landsmænd, der har deres Visdom paa
anden eller tredje Haand fra tyske Bøger eller deres saakaldte
danske Oversættelser; saa den Skjødesløshed maa vi ved alle
Lejligheder revse og beklage, og da især ved denne Lejlighed,
hvor Talen er om et Tidsrum i Menneskeslægtens Levnedsløb,
lige saa forskjelligt som Folkene, der tog Del deri, og saa langt
som fra Folkevandringen, og jeg mener fra Jerusalems Forstyr
relse, til Konstantinopels Indtagelse af Tyrkerne, altsaa et Tids
rum paa 1000 til 1400 Aar, der ikke godt i Korthed lader sigtil
strækkelig oplyse, men som man strax bliver tilbøjelig og langt
bedre stillet til at se i sit rette Lys, nåar man besinder sig paa,
at Middelalderen som en almenmenneskelig Mellemalder var
en uundgaaelig Overgangs-Tid fra den straalende Oldtid til den
glimrende Nutid, og at Livet altsaa i det store maa ligne et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
