Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
vel grundede Modbydelighed for al Opsminkning af falsk Jøde
dom og groft Hedenskab med kristelig Farve.
Luther følte det nemlig lige saa godt som vi, og vel til Dels
dybere end vi: at kun i den saakaldte >katolske Kirke* var den
kristelige Grundsandhed med Herrens egne Salighedsmidler
uden Forfalskning forplantede, saa man i Grunden ikke kunde
løsrive sig derfra, uden at gaa udenfor til Kjætterne ; men da
han hverken kunde sætte forsvarligt Skjel mellem Kristen-
Troens urokkelige Grundvold og Lære- Bygningen derpaa, eller
turde gaa til Bunds i Drøftelsen af den kristelige Frimenigheds
Forhold til alle Rigerne af denne Verden, saa maatte han tit i
Bedømmelsen af det pavelige Kirkeriges Ukristelighed og de
deri herskende Uskikke og Vildfarelser komme til uforsvarlige
Paastande ; thi indrømmer man først, at den saakaldte nicæni
ske og atanasianske Tros-Bekjendelse har samme almenkriste
lige Gyldighed og Myndighed som den apostoliske Tros-Bekjen
delse ved Daaben efter Herrens egen Indstiftelse, da indrømmer
man derved den Grundløgn, hvoraf alle papistiske Vildfarelser
udsprang: at de »indviede* eller de » skriftkloge«, under Paa
skud enten af den Helligaands Indskydelse eller af deres Skrift
klogskabs Ufejlbarhed, maatte forandre og forøge den kristelige
Grund-Tro, som alle Kristne kunde og skulde have til fælles,
og som er Vilkaaret for den kristelige Gjenfødelse; og tager
man ikke allerede ved Konstantin den stores Udnævnelse til
aandelig Kirkeværger og verdslig Ypperstepræst (pontifex maxi
mus) i Kristi Rige til Gjenmæle mod Kristi aandelige Riges Sam
menblanding med eller Indlemmelse i noget som helst Rige af
denne Verden, da har man paa Forstandens Omraade forspildt
sin Ret til at tordne mod alle selvgjorte Kristi Statholdere, af
hvad Navn nævnes kan. Her skal vi se Rødderne til Vilderedet
i den lutherske Teologi, som, skjønt den uden Sammenligning
var den kristeligste siden Aposteltiden, dog paa Forstandens
Enemærker, som var Krigsskuepladsen, laa aaben baade for
Papisters og Kalvinisters frygtelige Angreb, der hverken med
Bogstav-Skriften eller med Kirke-Historien, men kun med den
dunkle Følelses og den verdslige Øvrigheds Magtsprog, paa en
Maade og til en Tid lod sig afværge.
Selv havde nemlig Morten Luther for megen grundkristelig
Følelse til at reformere efter noget andet Hoved end Menig
hedens, som er Jesus Kristus, eller til at gjøre en Tros-Artikel
af sin Dogmatik ; men hans Følgeskab dreves i det hele af en
blandet Følelse til at følge ham saa vidt som muligt, uden at
Grundtvigs udv. Skrifter X 273 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
