Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
277
Luthers Klager og Advarsler fik netop i den saakaldte luther
ske Menighed Verdsligheden et øjensynligt Herredømme, der
spaade al levende Kristendom den endnu mere seje end sene
Død, at trædes ihjel af Gæs, uden at det engang kom for Da
gen, enten hvad der egentlig døde, eller hvad det døde for.
Det sextende Aarhundredes Reformatorer fik nemlig alle
Vegne farlige Forbundsfæller mod Paven og hans Kirkerige,
og det var paa den ene Side de latinske Jurister og paa den
anden de latinske Skolemestre, som i den lutherske Verden
enedes om saaledes at dele Regimentet, at Juristerne tog Krop
pene, og Skolemestrene Sjælene paa deres Part; og Følgen
blev ganske rigtig en Tilstand, der paa Papiret var stik imod
den papistiske; thi ligesom det under Pavedømmet var den
kristelige Form, der skulde kristne og hellige den hedenske
Materie, saaledes var det hos Lutheranerne den forudsatte kri
stelige Materie, der skulde kristne og hellige den hedenske
Form, baade Regeringsform og Dannelse. Hvor man, som hos
Kalvinisterne, betragtede Bibelen som den eneste kristelige
Materie, og forbeholdt sig Frihed til at søge sit gudelige Selskab
og sin Opbyggelse, hvor man kunde finde dem, der lod det sig
høre; men ægte Lutheranere, som vilde beholde og forplante
deres hjærtelige Kristendom, maatte vist nok være meget for
troskyldige, for at finde sig deri.
Hvordan nu vore Latinere arbejdede paa dette Kunststykke,
saa Evangeliets fri Forkyndelse paa Modersmaalet og Sakra
menternes rette Brug efter Herrens egen Indstiftelse, som vi
veed, Luther ubetinget krævede, bevaredes under Præsternes
Optugtelse til at forgude det latinske Sprog og de ikke blot
ukristelige, men ugudelige Skrifter af romerske Hedninger, og
under den verdslige Øvrigheds Myndighed til at afgjøre, baade
hvordan Præsterne skulde præke, og hvorledes Sakramenterne
skulde forrettes, — det er vistnok os alle vitterligt; men Op
lysningen derom hører dog aabenbar ikke til Middelalderens,
men til Nyaarstidens Kirkehistorie; saa det er kun vor kriste
lige Ret, vi her maa hævde, til i Kirkehistorien som i Livet at
følge med Morten Luther og hans Tilhørere ud af det aandelige
Ægypten, for at tjene Herren i Ørken, til vi kan komme ind i
det forjættede Land, som flyder med Mælk og Honning. Denne
vor kristelige Ret maa vi hævde trods alle Indsigelser, ikke
blot af Paven i Rom, som den aandelige Kong Farao, men og
saa af Zwingel, Kalvin og alle den biskoppelige Kirkes Martyrer,
der som aandelige Amalekiter, Moabiter og Edomiter vil standse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
