Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV - XXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
331
i sin for Resten meget menneskelige og velskrevne Saga om
Indianeren Menoza, der rejser rundt i Evropa for at finde le
vende Kristne, lader vore Missjonærer i Ostindien opsætte Hed
ningens Daab, til de har forvisset sig om hans virkelige Gjen
fødelse, naturligvis baade uden Vand og Aand.
Herved maa vi dog i forbigaaende mindes de danske Mis
sjoner baade til Ostindien og til Grønland i det attende Aar
hundredes Begyndelse; thi skjønt de umulig kirkehistorisk
kunde have meget at sige, er de dog, baade som de første lu
therske og den første evangeliske i det mærkværdige Ostindien,
dunkle Livstegn og gode Varsler, som vel ikke hidtil gik i Op
fyldelse, men skuffe dog næppe.
XXXV.
Fra Kristjan den sjettes Død (1746) til Struensees Ministerium
(1770) og selv til Enden paa Guldbergs (1784), altsaa en hel
Menneske-Alder, har Danmark egentlig ingen Kirkehistorie; thi
Pontoppidan blev vel, endog under Frederik den femte, den
første og hartad tillige den sidste Prokansler ved Kjøbenhavns
Universitet, men det gjorde hverken fra eller til; og navnlig
var Frederik den femtes Dage slet ingen Kirketid enten til Hove
eller nogensteds hos os; man havde kun Stunder til at muntre
sig lidt efter den kjedsommelige Fromhed, man havde maattet
døje, mens Skuespil-Huset var lukket, og alle skulde være lige
saa hellige som Præsterne, og helst endda lidt til; og selv Hol
bergs Kirkehistorie, jødiske Historie og moralske Tanker vid
ner om hans Bedrøvelse i den hellige Tid, da han i det højeste
paa Latin og under Maske, i Niels Klims underjordiske Rejse,
kunde slaa Gjækken løs. At nu ogsaa den egentlig baade første
og sidste almindelige Kirkehistorie af dansk Arbejde ikke blev
skreven af en Biskop, Præst eller teologisk Professor, ja ej en
gang af en Mand, der bekjendte sig til den kristne Tro, men af
en for Kristendommen i det højeste ligegyldig Spøgefugl, og
naade ikke længer end til Reformationen, — det vidnede kun
sørgelig om det kristelige Liv hos os i Oplysnings-Tiden, og det
varslede kun daarlig om vor Deltagelse i Kristendommens For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>