Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
333
og lagt Mærke til Følelsen, Tankegangen og Ytringerne baade
paa Troens og Vantroens Side, kan dog intet Øjeblik tvivle om,
at Kristendommen aldrig, siden Herrens Opstandelse fra de
døde, har følt sig saa død og magtesløs, og dens Avindsmand
følt sig saa stærk og sejerrig som i hine Dage, da al Ærbødig
hed for Frelser-Navnet, al Varme for Aand, al Tro paa Evighed
syntes bortblæst, saa man aabenlyst og koldsindig beregnede,
hvor mange Aar det endnu kunde vare, før den sidste virkelig
troende Kristen var død og begraven, og det for alles Øjne syn
tes soleklart, at kom den Herre Kristus ikke meget snart, da
vilde han bestemt ikke mere finde Troen paa Jorden. Ja, selv
dette sidste Haabglimt om den yderste Dag, som havde trøstet
den lille Flok i de forrige Trængsels-Dage, havde hos de faa
skriftkloge af kristen Byrd tabt sin Kraft, fordi hverken kunde
de indbilde sig at have set Tegnene i Sol og Maane og Stjærner,
ikke heller enten at Rigets Evangelium endnu var forkyndt for
alle Folk, dem til et Vidnesbyrd, eller at det under nærværende
Omstændigheder paa nogen mulig Maade kunde ske. Det var
nemlig som et stort Vidunder for hele Kristenheden, ikke at
Pave Pius den syvende rejste til Paris for at krone Napoleon,
og maatte finde sig i, at Kejseren desuagtet bemægtigede sig
sig Rom og hele Kirkestaten, men at han under sit Fangenskab
som Kristi Statholder lod haant om Aftægt og turde bandsætte
den kronede Tyran, og paa den anden Side fandt man det kun
morsomt, at en Pave blev ført tilbage i Triumf til Rom af En
gelskmænd, Russer og Tyrker. Det var aabenbar ikke blot Lige
gyldighed, men dyb Foragt for den kristne Tro og for al Aand
som en højere Livskraft, der herskede over hele den saakaldte
dannede Verden, saa man legede dumdristig med alt helligt,
enten for Almuens eller blot for Løjers Skyld, og lo kjækt ad
hvert aandeligtAlvorsord som et magtesløst Gjenfærd ved højlys
Dag.
Nu, da det svære Pust er overstaaet, fristes man vel til at
tænke, det var kun en Overgang, der i Grunden ej havde mere
at betyde i Oplysnings-Tiden, end Slyngels-Aarene i mangen
stor Mands Levnedsløb; men skjønt de sidste tre Aarhundreder
ganske rigtig paa Aandens Tungemaal maa kaldes Drenge-For
standens Slyngels-Aar, saa kundgjorde dog det attende Aarhun
drede i den største Del af Kristenheden en saa afgjort Aandløs
hed i Hjærnen og Dyriskhed i Hjærtet, at man der kun forgjæ
ves vil vente nogen anden aandelig Opvækkelse end den anti
kristelige ved Verdens-Aandens gruelige Aabenbarelse i Kjø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
